Minoriteter flygter fra uroligt Kirgisistan

Mens Kirgisistans nye ledere søger at skabe orden op til præsidentvalget i juli, er der voksende bekymring over, at stadig flere ikke-kirgisere forlader landet. Efter et møde mellem fungerende udenrigsminister Rosa Otunbajeva og ambassadørerne fra berørte lande, siger Ruslands ambassadør, Jevgenij Sjmagin, at fem gange så mange russere nu søger væk som før det gamle regimes fald i marts. Ifølge Sjmagin drives russere ud af chikane og antirussiske løbesedler. »Jeg er overrasket over at se løbesedler imod ikke bare russere, men også koreanere«, siger han til Transition Online (TOL). Hellig krig Løbesedlerne opfordrer til jihad, hellig krig, imod udlændinge. »Muslimske brødre køber ikke lejligheder og huse af russere og koreanere, fordi de under alle omstændigheder må opgive dem«, hedder det på en løbeseddel. Otunbajeva siger til kirgisisk presse, at det er provokationer fra folk, »der ønsker at skabe etnisk strid og destabilisere landet«. 26 nationaliteter Ifølge den russiske immigrationstjeneste i Kirgisistans hovedstad, Bisjkek, har folk af 26 nationaliteter i den sidste tid søgt om opholdstilladelse i Rusland, bl.a. russere, ukrainere, tyskere og selv kirgisere. »Alle mine russiske bekendte ønsker at rejse væk. Kun dem med gamle og syge forældre og bedsteforældre vil blive«, siger Antonina Sakharova, leder af afdelingen for etniske relationer ved Kirgisistans Videnskabernes Akademi til TOL. Da Kirgisistan blev selvstændigt efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, var 900.000 russere ud af en befolkning på fem millioner. Mindst en tredjedel af russerne har siden forladt landet. Vigtige russere Tidligere præsident Askar Akajev gjorde meget for at holde på russerne, der i sovjettiden dominerede i industri, uddannelse, videnskab og sundhedssektoren. I 2002 gjorde Akajev russisk til landets andet officielle sprog. Han sagde, at det russiske sprog og de medier sikrede international kontakt. Det viste sig også under opstanden i marts, hvor russiske medier nåede langt længere ud med reportager om begivenhederne end kirgisiske, også internt i landet. Russisk tv, radio og aviser er langt mere populære i befolkningen end deres kirgisiske konkurrenter. Etniske spændinger Den nye udvandringsbølge er ikke kun skabt af hadpropaganda, men også af stor indvandring af fattige til Bisjkek i revolutionens kølvand. Omkring 50.000 skønnes have erobret landområder og boliger illegalt. Det skaber etniske spændinger, fordi besættelserne primært sker i Bisjkeks udkant, hvor mange russisk-talende bor. »Jordproblemet er et af de mest pinefulde og vanskelige problemer i et land, der kun har begrænsede landbrugsressourcer«, siger før citerede Sakharova. Pøbelvold i marts og manglende reaktioner fra myndighederne fik jord- og husejere til at skabe selvforsvarsenheder. Politisk mord Militsleder og kendt stuntman Usen Kudaivergenov var særligt effektiv og blev derfor en af de mest populære borgere i Bisjkek, men 10. april blev han myrdet i sit hjem. Mordet er ikke opklaret, og ifølge kirgisiske medier var det »politisk«. En gruppe parlamentsmedlemmer har forsøgt at overtale jordbesætterne til at trække sig tilbage, men de fik at vide, at besætterne kun gør, som da oppositionen tog magten fra Akajev. Adakhan Madumarov, tidligere leder af oppositionen i parlamentet, har opfordret alle kandidater til præsidentvalget 10. juli til at indgå en »gentlemanaftale« om, at taberne ikke vil arrangere demonstrationer, vejblokader eller besættelser af bygninger. De samme metoder, som oppositionen brugte til at styrte Akajev.