Sparsommelighed er også en dyd her i verdens folkerigeste land. Men netop den dyd har skabt et problem, som koster andre dyrt.
Her er mangel på småpenge, så handlende betaler overpris for at få vekslet til mønter og små sedler, så de har noget at give tilbage med.
Det er i det sydlige Kina, manglen på mønter er værst, fortæller ugeavisen Workers Daily.
Årsagen er pudsigt nok den økonomiske fremgang. Alle familier har råd til at have en sparegris stående. Det starter med børnene, men vanen følger med op i de voksnes rækker.
Sparegrise er jo sultne, de snupper altid gerne en håndfuld småpenge. Og når der er flere hundrede millioner af dem, så ryger der mange mønter og småsedler ud af cirkulation. Problem for småhandlende og i bussen
Det er et problem – også på grund af den økonomiske fremgang. Den får nemlig priserne til at stige. Og ændrede priser betyder større behov for skillemønt.
Det er især småhandlende med relativt billige varer, som har problemet – grøntsagssælgere på markederne, lotterisælgere, madboder og små restauranter.
Og så er det også et problem, hvis man skal med bussen eller ringe fra en mønttelefon. Vekslere tjener stort
Men hvis der er et behov, er initiativrige mennesker selvfølgelig klar med en løsning her i Kina. Ifølge Workers Daily er der opstået et fænomen, som kaldes ’professionelle vekslere’, der handler med mønter og småsedler – for en mindre kommission, naturligvis.
Kommissionen plejer at ligge på beskedne to procent, men nogle steder er manglen så udtalt, at 100 yuan-mønter koster 125 yuan (som kan betales med sedler).
»Og vi er tvunget til at købe dem, for ellers kan vi ikke give kunderne tilbage«, siger en gadehandler til ugeavisen. Busselskaber tager vekselafgift
Busselskaberne har selvfølgelig også øjnet denne givtige branche. En busbillet koster en halv yuan, 40 øre, eller mindre, så selskaberne skraber kilovis af skillemønt ind hver dag.
En del går i banken, men tusindvis af mønterne bliver solgt videre til småhandlende. Busselskaberne er naturligvis ikke så tarvelige, at de tager kommission. Næh, det hedder en afgift for »manuel optælling af mønter«. Måske en ide til danske banker, hvis et sådant gebyr skulle have undgået listen. Problemet har vokset sig større
En bankmand i Guangzhou i det sydlige Kina siger til ugeavisen, at problemet opstår hvert år på denne tid, men at det er blevet værre med årene. Årsagen er, at nationalbanken sender mønter ud til alle bankerne i begyndelsen af året – og så bliver de spist af sparegrisene efterhånden, som månederne går.
Ergo må skylden da også ligge hos de almindelige kinesere, siger en kilde i nationalbanken i Beijing. Det skyldes i hvert fald ikke, at nationalbanken udsteder for få småpenge.
»Strukturen i landets udstedelse af valuta er fornuftig, og det udstedte beløb er tilstrækkeligt – men offentligheden tilbageholder 60-70 procent af pengene med lavt pålydende«.
Eller sagt på jævnt kinesisk: Se så at få slagtet de sparegrise!
