Igennem tre år har EU’s 27 medlemslande været i slagsmål over unionens arbejdstider.
Onsdag aften skulle de langt om længe havde fundet en løsning på problemerne, men Danmarks beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen måtte gå fra mødelokalet uden. »Det er en gammel, kedelig sag, men nu er landene trods alt rykket tættere sammen«, konstaterede Claus Hjort Frederiksen, efter samtlige ministre måtte forlade mødet, fordi de ikke kunne blive enige om det sidste. Eller fordi Storbritannien med Claus Hjort Frederiksens ord ’ikke var klar til en afgørelse’. Fem år gammel diskussion Balladen begyndte i 2000, da EF-domstolen i Luxembourg afgjorde, at samtlige timer en medarbejder står til rådighed for sin arbejdsplads, skal tælles med i det ugentlige regnestykke på de 48 timer, alle europæere må arbejde. Og i 2003 cementerede en tilsvarende dom afgørelsen. Men det er flere af medlemslandene utilfredse med. Og stort set samtlige af dem bryder reglerne. For briterne vil have lov til at kunne arbejde lige så meget de vil, uden at skulle tage hensyn til regler om arbejdstid. Frankrig, Sverige og Belgien vil derimod have, at alle europæere højst må arbejde 48 timer om ugen. Regler kan give lægemangel Og sådan er reglerne egentlig allerede. Det fælles europæiske loft for en arbejdsuge ligger nemlig på 48 timer. Men en undtagelse gør, at eksempelvis britiske lønmodtagere individuelt kan aftale med deres arbejdsgiver, at de arbejder op mod 78 timer om ugen. Den bestemmelse vil Frankrig have fjernet. Også i Danmark bliver reglerne brudt. For her tæller læger og sygeplejersker ikke de hviletimer, som de har på lange vagter, med i deres arbejdstid. Det er ulovligt, fastslår dommene fra EF-domstolen. Og bliver Danmark ved med at omgå reglerne, vil det teoretisk set kun være et spørgsmål om tid, før danske sager vil dukke op på EU-dommernes borde. Men skal de danske læger og sygeplejerskers hviletid tælles med i timeregnskabet, som EF-domstolen kræver, kan det i værste fald give lægemangel på de danske hospitaler. Hviletid bliver til ’neutral tid’ For med det regelsæt i hånden, kan læger og sygeplejersker kun tage nogle få vagter om måneden. Resten af tiden skal de holde fri, fordi de lange vagter hurtigt sluger samtlige tilladte arbejdstimer. For at undgå det problem, taler EU’s beskæftigelsesministre om at gøre hviletiden til såkaldt ’neutral tid’. Den vil betyde, at lægerne stadig skal stå til rådighed for deres arbejdsplads i løbet af hviletimerne, men at det ikke tæller med i det egentlige arbejdstidsregnestykke. Og ifølge Claus Hjort Frederiksen er det et af de punkter, som de 27 beskæftigelsesministre faktisk er blevet enige om. Begrebsblanding kan give mere arbejde Men det kan være et skråplan, mener formand for Yngre Dansk Læger, Lisbeth Lintz. »At indføre neutral tid vil være en forringelse i forhold til de domme, EF-domstolen har afsagt. At sidestille hviletiden med at have fri, er absurd, for vores medlemmer er på deres arbejdsplads under dem, og reelt set får de kun nogle få timers søvn imellem arbejdet. Det kan altså ikke sammenlignes med at have fri og sove en hel nat«, siger Lisbeth Lintz. »Jeg har svært ved at forstå, at der ikke er vilje til at ændre reglerne, så man er på arbejde, lige så snart man er på sin arbejdsplads. For det her handler både om at skabe et godt arbejdsmiljø, og om at kunne give patienterne den bedst mulige sikkerhed«, understreger hun. Problemerne er af praktisk karakter Men lægernes bekymringer deler beskæftigelsesministeren langtfra. »Vi kan acceptere de løsninger, der er kommet på dommene - og det har vi hele tiden kunnet. Resten bliver et overenskomstmæssigt spørgsmål - det er jeg dejligt fri for at tage stilling til«, siger Claus Hjort Frederiksen »For os er det et praktisk-gris problem«. Mindre rum mellem fritid og arbejde Det er langtfra kun lægerne, der kommer til at blive påvirket af de nye regler, når EU’s ministre en gang får lukket diskussionerne endeligt. Også andre, der står til rådighed for deres arbejdsplads, vil blive rullet ind i de nye regler. Den udsigt er LO’s formand, Harald Børsting, ikke glad for. »Opdelingen mellem arbejdstid og fritid er i forvejen besværlig, og bliver reglerne lempet, kommer det kun til at gøre det endnu sværere«, siger han. Tilbage står diskussionen om hvorvidt vikarer skal have samme rettigheder som fastansatte og nogle sidste punkter i arbejdstidsdirektivet, som ministrene skal have finpudset. Hvor lang tid det kommer til at tage, før det er nørklet på plads, tør Claus Hjort Frederiksen ikke sige. Dansk arbejde Danskerne arbejder som aldrig før, og for mange er overarbejde blevet normalen. Derfor er arbejdsdage på 10 timer eller mere, plus aften- og weekendarbejde, blevet hverdag. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, arbejder en tredjedel af alle beskæftigede danskere mere end 37 timer om ugen, og omkring en tiendedel af arbejdsstyrken knokler mere end 49 timer hver uge. Det svarer til, at de arbejder 10 timer hver eneste arbejdsdagdag. Den fælles grænse for, hvor mange timer en europæer må arbejde, er 48 timer.
