3.000 kosovaalbanere samledes i dag på et torv i byen Pristina.
Med bannere og skilte hævet højt over deres hoveder, råbte de på selvstændighed. For mandag var skæringsdatoen for deres ønske om løsrivelse fra Serbien. Men den internationale trojka, som skulle gennemskue, hvordan den Serbiske provins kan få lov til at blive sin egen, måtte i dag meddele, at den ikke har fundet en løsning. Det kaster Kosova videre til FN’s sikkerhedsråd, som nu skal forsøge at finde ud af, hvordan Serbien kan lokkes til at gå af med Kosova, og hvordan kosovaalbanerne kan overtales til ikke at erklære sig for selvstændige midt i deres utålmodighed. Selvstændighed kan skabe nye problemer ’Europa, vis sammenhold’, stod der på demonstranternes skilte på torvet i Pristina. Og den slags har EU indtil nu haft svært ved at finde frem til. For medlemslandene har været splittet af kosovaalbanerne ønske om løsrivelse, fordi flere lande har frygtet, at det vil kunne skubbe til selvstændighedstrangen i blandt andet det spanske Baskerland. Men nu er landene langt om længe ved at have fundet sammen om en holdning, konstaterer udenrigsminister Per Stig Møller efter dagens møde med unionens 27 udenrigsministre. I hvert fald så godt som. En uden for enigheden »Der er voksende enighed i EU«, siger Per Stig Møller. »Der er ikke mange lande, som ikke kan se en udgangen på det her - der er måske kun ét. Det er et europæisk problem, som ikke skal blive ved med at ligge og ulme - for så kan det blive til en brand. For mig er det vigtigt, at EU handler samlet og at tingene ikke løber ud af kontrol«. Ifølge udenrigsministeren er alle unionslandene på nær ét klar til at acceptere et uafhængigt Kosova uden først at få en godkendelse af FN’s sikkerhedsråd, som nu skal nærstudere sagen. Svenskerne sladrede først Samme melding kom den svenske udenrigsminister Carl Bildt med tidligt mandag. »Der er så godt som samling om Kosova«, sagde han til Reuters. Ifølge ham er det kun Cypern, der ikke vil give Kosova friheden. Løsrivelse på trapperne Hvad der nu kommer til at ske, er næste store spørgsmål i processen. En talsmand for Kosovas regering erklærede mandag, at det ikke er et spørgsmål om hvor vidt Kosova erklærer sig for selvstændigt, men om hvornår det sker. Det forventede tidspunkt er ifølge flere embedsmænd i løbet af januar eller februar. Løsningen ligger ikke lige for Og i Kosova var der utilfredshed med, at der endnu ikke er fundet en løsning på balladen. EU må »anerkende behovet for en øjeblikkelig og permanent afslutning på sagen«, sagde Kosovas afgående regeringsleder Agim Ceku mandag til nyhedsbureauet AP. En afslutning vil unionen også meget gerne finde frem til hurtigst muligt, men situationen er helt speciel, understreger udenrigsminister Per Stig Møller. Rolig proces er målet »Det er hele regionen, vi skal se på, for at sikre os, at det bliver en rolig proces. Vi skal undgå en hadefuld ende på det, og i stedet få serbere og kosovaalbanere til at skilles i forståelse«. Hvor lang tid det hele kommer til at trække ud, er derfor svært at sige. Siden 1989 har Jugoslavien og efterfølgende Serbien styret Kosova. I 1999 overtog FN kontrollen for at mindske de blodige uroligheder mellem kosovaalbanere og serbere, der havde været i gang siden 1996.
