Et hemmeligt, natligt møde i en sporvogn markerede i weekenden det første forsøg på at bryde det politiske dødvande efter det uafgjorte parlamentsvalg i Tjekkiet. Sensationsavisen Blesk har afsløret, at Borgerdemokraternes leder, Mirek Topolanek, sammen med partilederne fra De Grønne og Kristelige Demokrater på valgnatten prøvede at finde ud af, hvordan de kunne vippe den socialdemokratiske regeringschef, Jiri Paroubek, fra magten. Besøg hos præsidenten Topolanek var da også mandag hos præsident Vaclav Klaus, hvor han fik til opgave at prøve at danne en regering sammen med sine natlige samtalepartnere Martin Bursik og Miroslav Kalousek. Problemet er blot, at deres tre partier sammen kun sidder på 100 af de 200 pladser i det nye parlament, mens socialdemokraterne og kommunisterne råder over den anden halvdel.
Hemmeligt møde i sporvogn efter tjekkisk valg
Lyt til artiklen