Islamiske militser har indtaget den somaliske by Jowhar, da krigsherrerne måtte flygte fra byen, som er en af deres sidste bastioner i det krigshærgede land. I morges udbrød der nye kampe i Jowhar, som krigsherrerne tirsdag aften havde søgt tilflugt i, efter militserne jagede dem ud af hovedstaden Mogadishu. Bevæbnet patruljering Tungt bevæbnede mænd, der er loyale over for de islamiske domstole i Somalia, patruljerede rundt i Jowhar, 90 kilometer nord for Mogadishu. »Jowhar er faldet i hænderne på de islamiske domstole efter en voldsom kamp«, siger en indbygger i byen, Abdi Haji Ahmed, til det franske nyhedsbureau AFP.
Krigsherrer fortrængt fra bastion i Somalia
Lyt til artiklen