Hvis Osama bin Laden havde stået foran den danske ambassade i Kairo i går, ville han næppe kunne holde øjnene tørre af lykke. Ambassaden ligger på 6. sal i en boligejendom på et trafikeret gadehjørne midt i byen. Et stort våbenskjold med den kampivrige danske nationalløve og påskriften ’Kongelig dansk ambassade’ pryder bygningen og lader ingen i tvivl om, hvem der bor her. På hver side af hoveddøren står to skilderhuse, der er bemandet med egyptiske politifolk i deres karakteristiske hvide sommeruniformer, men de står ikke ligefrem ret. Det er 41 grader varmt midt på dagen, og den ene vagt er faldet i søvn på sin stol, mens den anden ser ud, som om han snart følger efter. Kan kun stoppe enlig angriber I tilfælde af et bilbombeangreb som det, der i forgårs ramte ambassaden i Pakistans hovedstad, Islamabad, ville det også være uvæsentligt, om de sov. De har ingen mulighed for at reagere mod en bombebil. De er der for at forhindre en enlig angriber i at komme ind – og her er de seks etager og den pansrede indgangsdør ved receptionen bedre beskyttelse. For to år siden var den ene af de to veje ved ambassadens gadehjørne afspærret med betonblokke i anledning af den første karikaturkrise, men de er for længst pillet ned. Der er grænser for, hvor længe en megaby som Kairo vil lukke hele veje i centrum af hensyn til en mere eller mindre konkret trussel. Kairoambassaden er en af de danske repræsentationer, der vil være mest udsat ved et terrorangreb. Men den er ikke enestående. De fleste danske ambassader i den muslimske verden er notorisk nemme at ramme. Faktisk er de fleste dårligere beskyttet end ambassaden i Pakistan. Flere sikkerhedstjek Tag for eksempel ambassaden i Jordans hovedstad, Amman, der ligger i en hjørneejendom i et forstadskvarter.
Man skal passere flere sikkerhedstjek for at komme ind. Men bygningen ligger sådan, at en bil med sprængstof ville kunne pløje ind gennem et hegn og detonere en sprængladning med ødelæggende virkning. Ingen på ambassaderne har lyst til at kommentere sikkerhedsspørgsmål. Man kan som journalist højst fornemme en vis bekymring over den potentielle fare, når man taler med de ansatte. Men samtidig er alle klar over, at det er svært at få de ressourcer, der skal til for at gøre ambassaderne helt sikre. Danmark vælger ikke efter sikkerhed Danmark har ganske enkelt ikke haft tradition for at vælge sine adresser ud fra, om de kan pulveriseres af bilbomber – men i stedet ud fra faktorer som central placering, anvendelighed og pris. Det er et stort skridt at skulle ændre på det faktum. De lande, Danmark har ambassader i, er typisk de største og politisk vigtigste. Og i hjertet af tætbefolkede byer som Algier, Riyadh, Jakarta og Beirut er det bekosteligt at gøre som stormagter som USA – nemlig at købe en hel boligblok og rydde den, så ambassaden får en 10-20 meter bred forhave med en jernarmeret mur ude ved vejen, der giver den bedst mulige beskyttelse mod bombeangreb. Man er som minimum nødt til at rykke lidt ud af byen. Politiken prøvede i dag at kontakte Udenrigsministeriet for at høre om overvejelserne bag ambassadesikkerhed, men uden held.
