Der var en gang ... Der var måske nok engang, da amerikanske præsidentfruer var tilbagetrukne first ladies, der holdt sig pænt i baggrunden, når manden – det var nemlig altid en mand – talte. Hendes vigtigste opgave var nærmest ikke at gøre skade, men højst afstive indtrykket af en velfungerende familie, der emmede af harmoni. »Hvis hustruen virker for stærk eller for intelligent, kan det få manden til at ligne en tåbe«, mente tidligere præsident Nixons kone, Thelma.
Alle regler skrives om
Samme tilgang præger den nuværende præsidentfrue, Laura Bush, der uanset sine rejser sammen med manden generelt har valgt en mere tilbagetrukket politisk rolle. Men den nuværende valgkamp viser, at nye tider er på vej, fastslog det amerikanske tidsskrift Time for nylig:
»Traditionelt har politikernes ægtefæller udøvet deres indflydelse i privaten. Men ved denne valgkamp vil alle regler blive skrevet om«.
Rent formelt er der ikke faste regler for, hvad en præsidentfrue m/k skal gøre og ikke gøre. Ægtefællen har dog normalt sin egen stab i Det Hvide Hus’ østfløj og vil ofte tage sig af ceremonielle opgaver, mens præsidenten sidder i Det Ovale Værelse i den berømte vestfløj.
På den måde har man understreget skellet mellem en præsident, der er valgt af folket til at varetage politiske opgaver, og hans ikke-folkevalgte ægtefælle.




























