En vigtig del af slaget om Afghanistan kommer i det næste år til at stå i ørken- og opiumsprovinsen Helmand, hvor 700 danske soldater er involveret i hårde kampe.
Støttet af egne fly og egne helikoptere vil 8.-10.000 amerikanske marineinfanterister betyde en fordobling af Vestens samlede styrke i provinsen. 8.000 britiske soldater har hidtil udgjort rygraden af Nato’s soldater i området, der er på størrelse med Danmark, men med knap én million indbyggere.
Amerikanerne skal danne et slags beskyttende halvmåneformet skjold omkring det befolkningstætte område ved den centrale del af Helmandfloden, som danskerne og briterne fungerer i.
Mod syd skal marinesoldaterne skaffe kontrol over Talebans tilholdssteder og stoppe deres forsyninger af mandskab og våben over grænsen fra Pakistan. Samtidig skal amerikanerne forhindre den livlige smuglertrafik med opium den anden vej og dermed ødelægge en vigtig del af Talebans økonomi.
Betydning for danske soldater
Mod vest skal det amerikanske skjold forhindre, at Taleban i stedet smugler forsyninger og opium ind og ud af Helmand via naboprovinsen Nimruz, hvor regeringen i Kabul står endnu svagere end i Helmand.
Den fungerende chef for de danske styrker, oberstløjtnant Jens Rossen-Jørgensen, har ingen meldinger om, at marineinfanteristerne også kommer til at kæmpe inde i det danske ansvarsområde, men han er ikke i tvivl om deres betydning for danskerne.
»Jeg tror, at vi ser de første effekter af offensiven i løbet af 1-2 måneder. Dels i form af flere kampe især mod syd, dels fordi det bliver sværere for Taleban at få forsyninger fra Pakistan. Det vil få betydning for efterårets kampe i vores område – og tydelig effekt næste år«, forklarer Jens Rossen-Jørgensen.
»Alt vil være anderledes for Taleban. De vil ikke mere kunne køre ud i ørkenen og transportere opium i store mængder. ’Trådhegnet’ bliver fintmasket, og amerikanerne råder over mange former for overvågningsudstyr som sensorer, lyttesystemer, radar og droner i luften«.
Alternativet er store nederlag
Den danske ledelse taler om en form for strangulering af Taleban, hvor flertallet af lokale Talebanfolk i Helmand måske vil opgive kampen. Alternativet er at lide store nederlag, hvis de åbent konfronterer den overlegne amerikanske styrke.
De relativt få tilrejsende oprørere fra andre områder af Afghanistan og den lille gruppe fremmede islamistiske krigere i Helmand kan heller ikke stille noget op, forventer de danske officerer.
Men en militær sejr for Vesten i Helmand er ifølge både militære og civile eksperter ikke nok. Hvis effekten af den amerikanske offensiv skal holde i længden, så skal den almindelige borger i provinsen samtidig overbevises om, at Vesten og Kabul betyder fremskridt for ham og hans familie.
Uklarhed om civil indsats
Ud over soldater pumper USA derfor et ukendt antal civile rådgivere og millioner af amerikanske dollar i arbejdet med at vinde befolkningens hjerner og hjerter og skabe tiltro til centralstyret i Kabul.
Der er ikke klarhed over indholdet af den civile amerikanske offensiv i Helmand. Få måneder før militæret for alvor rykker frem, ved hverken den danske militære ledelse eller Udenrigsministeriets civile rådgivere i den danske hovedlejr, hvordan USA’s civile indsats skal hænge sammen med den danske og britiske.
Det andet spørgsmålstegn ved Barack Obamas offensiv er, hvordan Taleban vil reagere.
Vil de tage kampen op? Eller vil de vælge at grave våbnene ned for en periode og nøjes med et simpelt bondeliv?
I perioder har man i det danske ansvarsområde oplevet sådan en Taleban-reaktion, når modstanden blev for overvældende,
»Hvis fjenden vælger bare at forsvinde, så er det sværere for os at håndtere«, siger oberstløjtnant Jens Rossen-Jørgensen.
»Hertil og ikke længere«
Til gengæld vil større ro i området øge muligheden for, at den civile indsats kan blive en succes og få provinsens bønder til at vælge side til fordel for Kabul-styret.
Jens Rossen-Jørgensen afviser ikke, at Taleban kan vælge en tredje vej og skrue endnu mere op for truslen med vejsidebomber og selvmordsbomber mod blandt andet det danske ansvarsområde. Dermed kan oprørsgrupperne med enkle midler fortsat ødelægge sikkerheden for befolkningen.
»Sådan er det allerede nu. Stigningen i vejsidebomber og selvmordsangreb viser allerede, at det ikke går godt for ham«, forklarer den danske officer.
Jens Rossen-Jørgensen regner med, at Taleban først vil vælge at slås mod amerikanerne især sydpå mod den pakistanske grænse.
»Når de så presses dernede, så vil de formentlig søge sammen og definere et område, de vil forsvare. Et slags »hertil og ikke længere«. Det kan blive et område, vi kalder Marjah sydvest for provinshovedstaden, Lashkar Gah«, siger Jens Rossen-Jørgensen.
Marjah uden for det danske ansvarsområde anses for at være Talebans stærkeste stilling i provinsen og centrum for opiumdyrkningen. Om få måneder kan det blive scenen for store sammenstød mellem Taleban og de amerikanske marineinfanterister i spillet om Helmand.
