Mange af brandene er påsat med fuldt overlæg, siger myndighederne til nyhedsbureauet AP. Fem mennesker er blevet arresteret og mistænkt for pyromani. Brandmændene har omkring 50 af brandene under kontrol, men blæsevejr og tørke har udviklet de resterende 60 til ukontrollable flammehav, skriver AP. Skovbrandene er primært lokaliseret mellem havnebyen Vigo og turistmålet Santiago de Compostella. Både Frankrig og Italien har tilbudt at komme til undsætning med helikoptere og brandbiler. Portugal er også ramt Portugal havde ligeledes tilbudt Spanien hjælp, men har været nød til at koncentrere sig om egne nyopståede skovbrænde i et område nær Galicia. 90 procent af skovbrandene starter som følge af smålulykker i forbindelse med eksempelvis grillstegning i skovområder, oplyser Portugals indenrigsminister Antonio Costa til AP.
Skovbrande i Spanien var formentlig påsat
Lyt til artiklen