Børn kan formentlig ikke længere nøjes med at afgive deres fingeraftryk i modellervoks eller på en tegning til mor og far. Politiet skal også have et eksemplar. EU har planer om at gøre det obligatorisk for alle borgere at afgive fingeraftryk og billeder til nye biometriske pas fra juni 2009 for at øge sikkerheden og for at leve op til USA's krav. 12 år - og nedefter... En arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 25 medlemslande er ved at finde ud af, hvor aldersgrænsen skal gå. Det seneste forslag lyder på 12 år med mulighed for de enkelte lande for at sænke grænsen yderligere. Ifølge et mødereferat fra arbejdsgruppen - som Politiken er kommet i besiddelse af - ytrer flere lande som Holland, Frankrig, Luxembourg og Sverige ønske om at gå længere ned. »Sverige kan gå med til en minimumsalder på 6 år for pas«, står der. Når denne alder fremhæves, hænger det ifølge referatet sammen med, at de biometriske data fra yngre børn simpelthen ikke er gode nok, da børnene ikke er fuldt udviklet. Ikke desto mindre gør Storbritanniens repræsentant opmærksom på, at man siden februar har taget fingeraftryk på børn helt ned til fem år i asylcentre i Liverpool og Croydon »uden problemer«. Danmark har ikke taget stilling Danmark er ikke nævnt, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K), som er på ferie, men ministeriet oplyser, at man først vil tage stilling til det endelige forslag, når det kommer. EU-kommissionen er ansvarlig for at udarbejde de nye regler, og her siger en talsmand, at man har overladt spørgsmålet om alder til medlemslandene, fordi »der er meget forskellige holdninger«. »Det var klart, at det her ville skabe debat. Kommissionen støtter den løsning, som medlemslandene kan blive enige om«, siger talsmand for EU's justitskommissær, Katharina von Schnurbein. Store omkostninger for privatlivet Den britiske borgerretsgruppe Statewatch er rasende over, at EU fokuserer på de tekniske muligheder i stedet for de moralske og politiske problemer, de nye regler kan føre med sig. »Vi går fra at tage fingeraftryk af kriminelle til at tage fingeraftryk universelt uden en rigtig debat. På langt sigt vil enhvers fingeraftryk blive lagret i en central database. Man må spørge, hvad omkostningerne vil blive for privatlivet«, siger Statewatchs talsmand Ben Hayes til den britiske avis The Observer. Statewatch og andre borgerretsgrupper frygter, at oplysningerne en dag vil blive lagret i en stor database, hvor alle EU-lande og i værste fald også tredjelande og deres efterretningstjenester kan få adgang. »Om det vil blive tilladt, skal besluttes på et senere tidspunkt«, siger en talsmand fra kommissionen til The Observer. Risiko for misbrug Ifølge Institut for Menneskerettigheder er alderen sådan set ikke det store problem. Afdelingsleder Birgitte Kofoed Olsen peger til gengæld på, at det kan være i strid med menneskerettighederne, hvis oplysningerne om børn og voksne misbruges. »Brugen af fingeraftrykket er ikke i sig selv krænkende. Problemet opstår, når man begynder at kombinere fingeraftrykket med andre oplysninger, og andre myndigheder får adgang til at bruge det«, siger hun. For eksempel hvis politiet under en efterforskning lader sig friste til at bruge de nye pasoplysninger i stedet for fingeraftryksregisteret. Ukritisk i kølvandet på USA I dag har politiet allerede mulighed for at tage fingeraftryk af børn under 15, hvis det er nødvendigt i en konkret straffesag. Men fingeraftrykkene må ikke bruges med henblik på senere identifikation. Sikkerhedsekspert Stephan Engberg kritiserer, at EU bare lægger sig i kølvandet på USA og slet ikke sætter spørgsmålstegn ved, om de biometriske pas er den rigtige løsning. »Der har aldrig været en seriøs, demokratisk debat om, hvorvidt det er en god ide. Og det er det ikke«, siger han. For let at forfalske Som medlem af EU's Security Taskforce har han netop været med til at advare imod brugen af biometri, fordi det er »let at forfalske«. »Hvis et fingeraftryk bliver forfalsket, hvad skal vi så gøre med personen. Vi kan ikke give folk nye fingeraftryk«, siger han. Danmark indførte 1. august i år de første biometriske pas med billedlegitimation.