Selvstyre mister støtte fra EU

Den palæstinensiske regering skal straffes, mens befolkningen stadig skal nyde godt af pengestrømmen fra Europa. Sådan lød beskeden fra EU's udenrigsministre, da de forsøgte at finde en passende attitude over for den militante Hamasbevægelse, der for nylig overtog styringen af de palæstinensiske områder. »Beslutningen er et stærkt signal i forhold til regeringen«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller efter mødet i Luxembourg. Hamas på terrorliste Han lagde vægt på, at Hamasregeringen, der står på både EU's og USA's terrorliste, endnu ikke har opfyldt de tre krav, som udenrigsministrene opstillede 30. januar lige efter Hamas' valgsejr: Den skal anerkende Israel, afstå fra terrorisme og afvæbne militserne. »De har ikke erklæret at ville gøre noget af det. Derfor er vi nødt til at reagere nu«, sagde Per Stig Møller. Beslutningen betyder, at både EU-midler fra kommissionen og direkte støttepenge fra de 25 medlemslande indstilles. Følger efter Norge og USA Desuden skal al kontakt med Hamas' politiske ledelse og regeringsmedlemmer undgås. Kun på embedsmandsniveau vil kommunikationen fortsætte. Med beslutningen følger EU i hælene på USA og Norge, der i løbet af weekenden tog lignende skridt. Dermed kan den trængte palæstinensiske økonomi få svært ved at finansiere en række planlagte infrastrukturprojekter og lønninger til de 140.000 ansatte i administrationen. En talsmand for Hamas bad forud for udenrigsministermødet i går EU-landene om ikke at træffe en beslutning, der fører til »kollektiv afstraffelse af det palæstinensiske folk«. Gråzone Netop det forsøgte udenrigsministrene at undgå ved at have en vanskelig og detaljeret diskussion om, hvilke midler der skal beskæres, og hvilke midler der kan betegnes som humanitær støtte. »Vi vil ikke stoppe vandrensningsprojekter, vi vil ikke stoppe sundhedsprojekter, og vi vil heller ikke stoppe undervisning i grundskolen og dermed gøre børnene til ofre for konflikten«, sagde Per Stig Møller. Der er dog stadig stor usikkerhed om, hvor meget af den årlige støtte på 3,7 milliarder kroner der skal fastfryses som resultat af beslutningen. Men det forventes ikke at være mere end en fjerdedel af den samlede støtte. Det er op til EU-kommissionen at analysere sig frem til, helt præcist hvilke projekter der kan gives penge til. Den østrigske udenrigsminister og fungerende EU-formand Ursula Plassnik slog fast, at det først og fremmest handler om, at EU-midlerne ikke bruges til vold og terror. »Det betyder også, at der skal være kontrol og ansvarlighed med, hvad der bruges inden for hjælpeområdet«, sagde hun. Dansk støtte er indstillet Danmark har ligesom Storbritannien og Holland allerede stoppet udbetalingerne til den palæstinensiske regering. Beslutningen blev ifølge udenrigsminister Per Stig Møller taget for flere uger siden, og partiernes ordførere i Folketingets er blevet orienteret. Allerede på det tidspunkt bad udenrigsministeren sine embedsmænd om at finde ud af, hvilke projekter der fortsat skal udbetales penge til. »I ministeriet har vi blandt andet diskuteret, om vandprojekter er sundhed eller infrastruktur. Efter i dag er det sundhed«, siger udenrigsministeren med henvisning til EU's beslutning. Andre pengekasser Udenrigsministrene har også drøftet risikoen for, at Hamas måske kan få Iran eller Rusland til at fylde det hul ud, som EU efterlader i økonomien. Ifølge udenrigsminister Per Stig Møller har Hamas forsøgt at rejse penge fra andre dele af verden, navnlig fra Iran og Rusland, i håb om at kunne slippe for at honorere EU-kravene om anerkendelse af Israel, respekt for indgåede aftaler og fraskrivelse af terror. Men det er ikke lykkedes, siger udenrigsministeren, der minder om, at 60 procent af al støtte til de palæstinensiske områder kommer fra Europa. »Det, som gør stærkt indtryk på mig, er, at de faktisk prøver at skaffe sig støtte til at lade være med at gøre det, vi beder om. Det siger jo også, at man helst vil fastholde sin politik i forhold til Israel«, sagde Per Stig Møller.