Den amerikanske præsident George W. Bush har ringet personligt til lederen af det største shiamuslimske parti i Irak for at diskutere konsekvenserne af, at en moské, der er hellig for shia-befolkningen, er blevet bombet ved et attentat tidligere på ugen. Opringningen i følge AP på grund af, at en ny bølge af attentater og angreb i flere områder af landet, hvor bl.a. 13 medlemmer af en enkelt shiamuslimsk familie er blevet skudt og dræbt nordøst for hovedstaden Bagdad, mens der blev rapporteret om endnu en bilbombe i en af shiamuslimernes hellige byer. Bush efterlyser koalitionsregering Præsident Bush tog i samtalen kraftigt afstand fra angrebet på moskeen, fremgik det af en erklæring fra partilederen Abdul-Aziz al-Hakim. Formålet med opkaldet var angiveligt at lægge yderligere pres på partilederen for at få gang i dannelsen af en irakisk koalitionsregering. Abdul-Aziz al-Hakim fortalte Bush, at flere shiamuslimske ledere gør alt, hvad de kan for at få skabt ro på situationen. »Irak har nu brug for nøje at overveje sikkerhedssituationen og forberede detaljerede planer, der svarer til forløbet i USA efter angrebet 11. september«, fremgik det af erklæringen. Ambassadørbesøg Tidligere på dagen mødtes Abdul-Aziz al-Hakim med den amerikanske ambassadør i Bagdad og mindede om, at flere end 80.000 irakere, 'de fleste af dem shiamuslimer', er blevet dræbt af 'terrorister' siden Saddam Husseins regering brød sammen i april 2003. For anden dag i træk var et udgangsforbud i dagtimerne i kraft i Bagdad og de tre omkringliggende provinser. I de fleste områder kunne dette forbud ophæves ved 16-tiden lokal tid, men regeringen udstedte så et 24 timer langt kørselsforbud i Bagdad og byens forstæder med start klokken 06.00 søndag morgen. Truer med kampvogne På trods af disse skærpede foranstaltninger, var det umuligt for de irakiske sikkerhedsstyrker at være til stede for at begrænse virkningerne af de angreb, som siden onsdagens angreb på den hellige moské har kostet omkring et par hundrede mennesker livet og har sat landet på kanten af, hvad flere og flere kalder en reel borgerkrig. Samtidig med at den irakiske forsvarsminister truede med at indsætte kampvogne i gaderne, forlængede indenrigsministeren, Bayan Jabur, et forbud mod privat bilkørsel i Bagdad til mandag morgen. Han fastslog videre, at alle civile i hovedstaden, der bliver antruffet med et våben, vil blive anholdt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Leder af Marcus Rubin
Klumme af Christian Jensen




























