Konflikten om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed har i de seneste dage sat sine tydelige spor i gaderne i de palæstinensiske områder. »Vi hørte, at en dansk avis havde bragt fornærmende tegninger af Muhammed, og så havde vi håbet, at den danske regering ville tale imod det. Det er en fornærmelse imod vores religion, at den danske regering ikke har villet gribe ind«. Abu Rim er ophidset. Han halvt sidder, halvt læner sig op ad en parkeret bil på Martyrernes Plads, vestbredbyen Nablus' centrale torv. Afbrændte Dannebrog Abu Rim, der er i begyndelsen af tyverne, var søndag en af dem, der var med til at brænde et dannebrogsflag netop her på Martyrpladsen. Han er iført læderjakke og har et slidt AK-47 automatgevær dinglende i sin højre hånd. Han kommer fra flygtningelejren Balata, der ligger sydøst for byen. Han er medlem af Fatah-bevægelsens væbnede Al Aqsa Brigader og på det israelske militærs liste over eftersøgte. Det er derfor, han nu står og hænger på Martyrpladsen sammen med en håndfuld bevæbnede venner. Gemmer sig for israelerne Omkring en time inden vi mødtes, kørte 15 israelske militære jeeps forbi den store vejspærring syd for byen, og i løbet af få minutter var centrum fuldt af bevæbnede unge mænd af forskellige slags. De trækker ind i den trafikproppede bykerne, for at israelerne, hvis de kommer for at arrestere dem, ikke kan nå dem. Boykotopfordring Spurgt om de trusler, der lød i Nablus søndag mod danskere og danske interesser, og om de løbesedler, der i weekenden er blevet uddelt i Gaza, der opfordrer danske, norske og svenske til at forlade området 'for ikke at komme til skade', svarer Abu Rim: »Vores religion, tradition og vores etik som bevæbnede mænd tillader ikke, at vi angriber vore gæster. Det er vi fuldstændig imod. Men vi har opfordret folk til at boykotte danske varer for at tvinge den danske regering til at respektere vores følelser«. Domineres af Hamas Nablus var tidligere højborg for den afdøde PLO-leder Yassir Arafats Fatah-bevægelse, men domineres i dag af den islamiske Hamas-bevægelse, der står på både EU's og USA's terrorliste, og som vandt 74 procent af stemmerne ved et lokalvalg i december og siden - i onsdags - flertallet ved det palæstinensiske parlamentsvalg. Byen er en af dem, der siden den såkaldte anden intifada har mærket mest til israelske udgangsforbud og militæraktioner. Bestiller ikke flere danske varer I køledisken på al-Akad minimarkedet på den modsatte side af Martyrpladsen ligger en enkelt 100-grams pakke Lurpaksmør. »Det er den sidste«, siger Bassem, der ejer minimarkedet og selv står ved kassen: »I næste uge vil der ikke være nogen danske varer i min forretning, jeg bestiller ikke mere hjem«. Bassem nikker i retning af det lille fjernsyn, der står klemt ind mellem vaskepulverpakkerne næsten helt oppe under loftet. Det er her, han via satellit-tv-stationerne Al-Jazeera, saudiarabisk og qatarsk tv er blevet klar over, at man i Danmark har 'fornærmet profeten'. Det er alt, hvad han behøver at vide, for at holde op med at sælge Lurpaksmør og danske oste, forklarer han. Der er en konstant strøm af gratulanter til Nasser Yumas kontor på anden sal i en kontorbygning midt i byen. Vrede og ophidselse Ved det palæstinensiske parlamentsvalg forrige onsdag gik den 32-årige Nasser Yuma fra at være den lyssky grundlægger af Fatah-bevægelsens Al Aqsa Brigader i Nablus og på konstant flugt fra de israelske soldater til at være folkevalgt medlem af det palæstinensiske parlament i Ramallah. Nasser Yuma er vred over, at det netop er 'hans' unge brushoveder, der søndag eftermiddag brændte danske flag af, og over nyhederne, der netop kommer ind fra Gaza om, at medlemmer af Al Aqsa dér har besat EU's kontorer på grund af Muhammed-tegningerne. »Vreden og ophidselsen i gaden blandt medlemmer af Fatah har først og fremmest at gøre med den frustration og vrede, de føler imod deres ledere over valgnederlaget. Det danske folk må forstå, at afbrændingen af det danske flag var en spontan reaktion. Det var én mand, der besluttede at brænde flaget, og der var tilfældigvis en fotograf lige i nærheden. Det repræsenterer på ingen måde vores opførsel, vores holdning eller palæstinensisk politik i det hele taget«, mener Nasser Yuma. Skuffet over fornærmelser Han siger dog samtidig, at han personligt er både vred og skuffet over, at tegninger, der 'fornærmer muslimers tro', kan blive offentliggjort i Danmark. Han er glad for, siger han, at den danske regering har undskyldt sig, men han er samtidig rystet over, at den danske folkeopinion tilsyneladende ikke mener, at der er noget at undskylde. »Måske danskerne ikke har nok informationer til rådighed, måske de ikke ved, hvad profeten Muhammed betyder for os«, forsøger han højlydt at forklare sig selv. Forlader Mellemøsten Dansk Røde Kors besluttede i dag at evakuere tre ansatte fra Mellemøsten efter konkrete trusler imod dem, mens Dansk Flygtningehjælp i første gang nøjes med at øge beredskabet. »Det er de konkrete trusler rettet mod vore medarbejdere - netop fordi de er danske statsborgere - der har gjort udslaget. Derfor har vi besluttet at trække to medarbejdere ud fra Gaza og en fra Yemen. Vi vurderer, at der med den ophedede stemning i dele af Mellemøsten er en reel risiko, som vi ikke vil udsætte dem for«, siger Anders Ladekarl, international chef for Dansk Røde Kors, til Ritzaus Bureau. Lav dansk profil Folkekirkens Nødhjælp har tre medarbejdere i de palæstinensiske områder - to på Vestbredden og en i Østjerusalem - men de vil ikke blive trukket hjem, oplyser lederen for organisationens Mellemøst-afdeling Uffe Gjerding. Dansk Flygtningehjælp har bedt sine medarbejdere i en række muslimske lande om ikke at skilte med, at de er danskere, så de ikke udsættes for trusler i forbindelse med Jyllands-Postens tegninger af Muhammed. De ansatte er bl.a. blevet bedt om at fjerne flag og skilte fra kontorer, så det ikke fremgår, at det drejer sig om en dansk organisation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























