Pilgrimme bevogtes af 60.000

Muslimske pilgrimme hviler ud efter at have kastet sten mod den søjle, der repræsenterer djævelen.   Foto: Muhammed Muheisen/AP
Muslimske pilgrimme hviler ud efter at have kastet sten mod den søjle, der repræsenterer djævelen. Foto: Muhammed Muheisen/AP
Lyt til artiklen

Titusinder af muslimske pilgrimme begyndte allerede før daggry i dag at kaste sten mod tre enorme stensøjler, der repræsenter djævelen. Det er et af de afsluttende ritualer i den muslimske pilgrimsfærd, hadj, der har trukket over to millioner mennesker til Mekka i Saudi-Arabien. Offerfesten indledes Morgenbønnen i dag markerede også begyndelsen på Eid al-Hada, offerfesten til minde om Abraham, der indvilgede i at ofre sin søn Ismail, da Gud satte den bibelske patriark på en prøve. I sidste øjeblik lod Gud Ismail erstatte med et får. Denne beretning deles af alle de store monoteistiske religioner - islam, jødedommen og kristendommen. For at mindes Abrahams prøvelse skal hver pilgrim købe et får, der slagtes som et blodoffer. De saudiarabiske myndigheder har sat ofringen i system, så hver pilgrim for 750 kroner kan købe en værdikupon lydende på et får. De dyr, der bliver købt gennem dette system, slagtes på særlige slagterier og bliver derefter delt ud til de fattige. Bønnen på Arafat-bjerget Et af pilgrimsfærdens højdepunkter blev nået i mandags, da de mange tilrejsende muslimer passerede det hellige Arafatbjerg, hvor et sandt menneskehav klædt i hvidt holdt hvil efter en strabadserende vandretur og gav sig til at bede. Saudi-Arabiens øverste gejstlige, sheik Abdul-Aziz al-Sheikh, talte til menneskemængden og sagde blandt andet, at Vesten fører »krig imod vores religion«. Pligtrejse Pilgrimmene stillede sig ud i solen og bad Allah om tilgivelse. Den stegende arabiske middagssol betragtes som et symbol på dommedag. Den seks dage lange pilgrimsfærd er en af islams fem søjler. Enhver muslim med førligheden i behold og penge til at betale for rejsen har pligt til at gennemføre den mindst én gang i livet. Pilgrimsfærden slutter med den fire dage lange eid-fest. 60.000 styrer sikkerheden De saudiarabiske myndigheder har mobiliseret 60.000 mand til at varetage sikkerheden, herunder at forhindre panikscener, hvor de mange pilgrimme kommer til at trampe hinanden ihjel, og angreb fra de islamistiske militser, der bekæmper det saudiarabiske regime. Pilgrimsfærden er flere gange de seneste år blevet ramt af tragedier. Omkring 250 mennesker blev trampet ihjel, da der opstod panik under steningen af Jamarat-søjlerne i 2004, og i 1990 omkom 1.426 pilgrimme i en tunnel, der fører til de hellige steder. Bønner for muslimer Mange af pilgrimmene beder i år for muslimerne i den palæstinensisk-israelske konflikt og i Irak, og der bedes også for de 76 mennesker, der mistede livet, da et hotel i Mekka styrtede sammen i torsdags. Muslimerne tror, at deres bønner bliver hørt, hvis de fremsættes i det hellige område omkring Arafatbjerget, hvor profeten Muhammed holdt sin sidste prædiken i 632. I sin tale ved Arafatbjerget sagde al-Sheikh, kongedømmets stormufti, at verdens muslimer står over for alvorlige udfordringer, herunder beskyldninger om terrorisme og krænkelser af menneskerettighederne. »Religionskrig« »Kære muslimske nation, der føres krig mod vores religion og kultur med det påskud, at det er en krig mod terrorisme«, sagde han. »Vi skal stå fast og stå sammen om at beskytte vores religion. islams fjender vil dræne vores religion for indhold og betydning. Men Guds soldater vil sejre«. De troende tilhørere svarede: »Amen«. »Jeg føler mig frisk, jeg føler mig stærk, jeg føler mig ung«, siger Zakariya Chadawri, en pakistansk pilgrim, der støtter sig til sine venner på turen ad den støvede vej. »Allah er overalt, men her føler jeg, at han er meget tættere på mig«, siger den syriske pilgrim Soumai Trabulsi. Pilgrimme efter kvoter Antallet af udenlandske pilgrimme er steget 1,2 procent til godt halvanden million mennesker fra 177 lande i år, siger den saudiarabiske viceudenrigsminister, Mohammed bin Nayef, til det statslige nyhedsbureau SPA. I henhold til en kvoteordning, der er udarbejdet sammen med den Islamiske Konferences Organisation, OIC, har de enkelte muslimske lande ret til at sende 1.000 pilgrimme for hver million indbyggere, landet har. Oversættelse: Tonny Pedersen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her