Roger Keith Coleman fastholdt sin uskyld helt frem til 20. maj 1992. Den dag, hvor han blev henrettet. Men nu kræver guvernøren i Virginia, demokraten Mark R. Warner, at dna-materialet fra sagen atter skal testes. Testen skal afgøre, om Coleman virkeligt voldtog, dolkede og næsten halshuggede sin kones søster i 1981. Kræver helstøbt billede Warner begrunder afgørelsen med, at nutidens teknologi kan tilføre sagen væsentligt mere nyt, end den kunne i 80'erne. »Jeg mener, at vi altid skal forfølge det forhåndsværende fakta for at få et helstøbt billede af skyld eller uskyld«, siger guvernøren til CNN. Rigtig beslutning Warner har gennem hele sin guvernørperiode - der udløber 14. januar - fået adskillige henvendelser fra modstandsgrupper, der vil havde bevismaterialet testet igen. Direktøren for Washingtons Informationscenter om Dødsstraf, Richard Dieter, er tilfreds med beslutningen. »Det er den rette beslutning, guvernøren har taget. Det er ikke korrekt at flygte fra vanskelige spørgsmål eller endda flygte fra at genåbne sager, hvor der er en chance for at der kommer nyt frem«, siger Dieter. Flere håber, at Colemans sag - og dna-test - vil få debatten om dødsstraf til at blusse op på ny i USA. Paven forsøgte at standse henrettelsen Coleman blev dømt til døden i 1982 for at have dræbt den 19-årige Wanda McCoy. Sagen pådrog sig international opmærksomhed, ikke mindst da den daværende pave Johannes Poul II forsøgte at standse henrettelsen. Coleman selv gjorde heller intet for at skjule sig for offentligheden. Gang på gang optrådte han i tv-shows og i diverse magasiner for at bedyre sin uskyld. Virginias guvernør hed på det tidspunkt L. Douglas Wilder, og hans kontor modtog tusinder af protester fra hele verden. »En uskyldig bliver myrdet« Umiddelbart inden sin død, udtalte den 33-årige Coleman, at det var en uskyldig mand, der nu »blev myrdet«. »Når min uskyld er bevist, håber jeg, at Amerika vil opdage uretfærdigheden af dødsstraffen. Ligesom resten af verden har«, sagde han. I 1990 blev der fortaget en dna-test, der viste, at Coleman tilhørte de to procent af befolkningen, der kunne have den sæd, der blev fundet på gerningsstedet. Colemans forsvarere sagde dengang, at eksperterne havde fejltolket testens resultater. Færre støtter dødsstraf USA henrettede for nylig fange nummer 1.000, siden dødsstraffen blev genindført i 1976. En Gallup-måling fra oktober viser, at 64 procent af amerikanerne går ind for landets strengeste straf. Det er det laveste tal i 27 år. I 1994 var det 80 procent af befolkningen, der støttede dødsstraf.