Putin kontrollerer uafhængige organisationer

Føderationsrådet, det russiske parlaments overhus, har vedtaget den kontroversielle og stærkt omdiskuterede lov om kontrol med uafhængige græsrodsorganisationer, ngo'er. Underhuset, Dumaen, vedtog loven før jul. Den mangler nu kun at blive skrevet under af præsident Vladimir Putin, men det er en ren formssag. Loven træder i kraft 90 dage efter den officielle offentliggørelse, oplyser nyhedsbureauet Interfax. Kritik af loven Allerede nu lyder der megen kritik af loven, som Putin og andre politikere begrunder med blandt andet nødvendigheden af at bekæmpe terrorister og ekstremister, hvis virke angiveligt ofte er camoufleret som ngo-aktiviteter. I Føderationsrådet stemte 153 medlemmer for loven, mens kun 1 var imod. »Loven er en farlig forholdsregel mod hele ikke-regeringssektoren i Rusland og mod borgersamfundets muligheder«, siger næstformanden for den russiske afdeling af den internationale organisation Human Rights Watch, Aleksandr Petrov. Skal registreres Også andre kritikere påpeger, at græsrodsbevægelsernes arbejdsvilkår i Rusland bliver meget mindre frie end hidtil, fordi alle nu skal godkendes af et nyt kontrolorgan, Registrationsrådet, som også vil kunne kræve en undersøgelse af organisationernes økonomi. Loven opererer også med begrebet 'forbud' og præciserer, at en ngo kan nægtes registrering, hvis »målet med dens oprettelse er i strid med russisk forfatning og andre love«. En anden mulig grund til afslag kan være, at organisationen »repræsenterer en trussel mod Ruslands suverænitet, politiske uafhængighed, territorial og national enhed, kulturarv og landets interesser«. Skal beskytte systemet Præsident Putins begrundelse for loven er formuleret endnu skarpere: »Vi har behov for denne lov for at beskytte vores politiske system mod en indblanding udefra og vores borgere mod en terroristisk, menneskefjendsk ideologi, som kan gemmes bag hvilket som helst skilt«. Modstanderne af loven, som rammer alle russiske og udenlandske græsrodsbevægelser fra sportsklubber og biavlerforeninger til menneskerettighedsgrupper og humanitære organisationer, siger, at argumentet om terrorisme og ekstremisme dækker over Kremls faktiske hensigter. Bange for ngo'erne Ifølge modstanderne er formålet at kvæle de organisationer, som kritiserer regeringen og kræver mere respekt for borgernes rettigheder op til parlaments- og præsidentvalgene i 2007 og 2008. Kremls frygt skyldes ifølge lovens kritikere erfaringer fra Georgien, Ukraine og Kirgisistan, hvor organisationer med økonomisk støtte fra Vesten hjalp oppositionen med at vælte styret. Disse systemskifter har skræmt flere regeringer i SNG. De russiske ngo'er afviser at have den slags planer.