Små fremskridt for de fattigste på WTO-møde

EU-landene stod fast til det sidste på topmødet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Hongkong, og derfor lykkedes det kun at opnå et beskedent gennembrud i afviklingen af de rigeste landes landbrugsstøtte. De 149 medlemslande kunne kun blive enige om en begrænset aftale, som dog vurderes til at holde de videre forhandlinger på sporet, og dermed gøre det muligt at få en endelig, global frihandelsaftale på plads i foråret 2006. EU-budgettet, der blev forhandlet på plads i Bruxelles i weekenden og som reelt udskyder en reform af EU's milliardstøtte til landbruget, gjorde det i praksis umuligt for EU's chefforhandler Peter Mandelson at gå på kompromis med udviklingslandene i Hongkong. En gruppe af mere end 110 udviklingslande har ellers haft som hovedkrav, at EU skal afvikle sine skævvridende eksportstøtte til landbrugsvarer hurtigst muligt. WTO-aftalen forpligter imidlertid kun EU-landene til at udfase støtten, efter at den nuværende landbrugsaftale udløber i 2013. Ingen begejstring Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erkender, at aftalen er begrænset: »Men hvis vi ikke havde opnået en aftale her i Hongkong, ville vi have risikeret, at WTO var gået i opløsning. Det har vi heldigvis sikret ikke sker nu, selv om vi bestemt ikke er nået så langt, som vi gerne ville på alle områder,«, siger Per Stig Møller. Udviklingslandene er heller ikke begejstrede, men trods alt tilfredse. Indiens handelsminister Kamal Nath, understregede, at Hongkong-aftalen er et lille, men vigtigt skridt fremad: »Efter at have cirklet rundt i en rundkørsel i lang tid, er vi nu endelig nået ud på vejen -- og retningen er rigtig. Det afgørende er, at EU er blevet tvunget til at acceptere, at forvridende støtte til ikke-konkurrencedygtige sektorer skal afvikles. Vi er ikke fremme ved målet endnu, men vi er på vej. Det skyldes ikke mindst, at udviklingslandene for første gang nogensinde har kunnet stå sammen som en blok«. Utilfredshed Blandt de fleste aktivistorganisationer er der imidlertid massiv utilfredshed med kompromiset, der betegnes som et tilbageslag. Oprindeligt var ambitionen, atf den nye WTO-aftale skulle være en såkaldt 'udviklingsrunde' til gavn for de allerfattigste lande. Talsmanden for ActionAid, Alam Khan, mener, at ambitionsniveauet nu er sænket til den lavest tænkelige fællesnævner: »De fattigste mennesker i verden kan ikke vente endnu otte år, før EU stopper sine eksportsubsidier. Aftalen betyder, at minoritetsinteresser endnu engang vil blive prioriteret højere end størstedelen af verdens befolkningers akutte behov«. EU's forhandlingstaktik på topmødet har bygget på en 'noget-for-noget'-logik, hvor de fattigste lande har skullet give kontante indrømmelser for hvert lille skridt, EU har skullet tage i retning af en mere åben og fri verdenshandel. Det bedste og efterhånden også eneste argument, EU-landene har kunnet mobilisere for sine landbrugsstøtteordninger, der i dag løber op i over 340 mia. kroner hvert år, har således været defensivt, nemlig at landbrugsstøtten er en forhandlingsbrik, et trumfkort, som de andre lande, herunder udviklingslandene, må betale en høj pris for at få. Skuffelse Økonomisk set er denne forhandlingstaktik dog svær at forklare, da EU-landene står til at kunne vinde mest ved en liberalisering af verdenshandlen, ikke mindst i forhold til industrivarer og serviceydelser. Ved at insistere på at skulle have indrømmelser for at afvikle landbrugsstøtten, har EU imidlertid selv været med til at blokere for afgørende fremskridt på netop en liberalisering af handlen med industrivarer og serviceydelser. Dansk erhvervsliv har håbet på væsentligt større fremskridt: »Resultatet er ufatteligt skuffende. Selv om landbrug udgør under 10 procent af verdenshandlen, har hårdknuden omkring støtteordningerne desværre blokeret for fremskridt på andre områder. Omvendt er man nødt til at erkende, at de nye vækstøkonomier som Indien og Brasilien også er nødt til at bidrage, hvis vi skal have åbnet op for virkelige gennembrud i frihandlen«, siger afsætningschef i Dansk Industri, Henriette SoeltoftSøltoft. Koordinator for den danske 92-gruppe, John Nordbo, er rystet over EU's forhandlingslinje: »EU har opført sig som en flok forkælede teenagere, der vil have alt, de peger på, men ikke selv vil bidrage. Teksten giver faktisk EU en hel del af det, man har forlangt, men alligevel er man utilfreds,« siger John Nordbo. SF's udenrigsordfører og formand for Nyt Europa, Steen Gade, mener, at EU's forhandlingstaktik har været direkte skadelig for EU's omdømme og Europas interesser: »EU har forhandlet ud fra samme logik, som Anders Fogh Rasmussen gør i Danmark: noget-for-noget. Men derved har man været blind for, at EU i virkeligheden ville have været den største vinder ved en hurtigere afvikling af landbrugsordningerne. Ved at stå så fast på landbrugspolitikken, har EU desværre skadet sit omdømme som international aktør, ikke mindst over for udviklingslandene,« siger Steen Gade. Fiasko forhindret EU's chefforhandler og tidligere spindoktor for Tony Blair, Peter Mandelson, havde ikke overraskende en lidt anden vinkel på slutforløbet: »Europa har fået denne aftale til at lykkes. Vi har krævet og opnået bevægelse fra andre lande. Selv om resultatet her i Hongkong ikke er en stor succes, har EU forhindret endnu en fiasko. Europa har vist lederskab, mens andre var uvillige til at gøre det samme«.