Døende israelere vil fra næste år have mulighed for at få opfyldt et ønske om ikke at blive holdt i live. Det skal ske ved hjælp af et tænd og sluk-ur. Den nu lovliggjorte passive dødshjælp opfylder den jødiske religions krav om respekt for liv. Det israelske parlament har vedtaget en revolutionerende lov, der giver en kreativ løsning på et af de problemer, som man kæmper med i hele verden: Hvordan man kan opfylde et uhelbredeligt sygt menneskes ønske om ikke at blive holdt kunstigt i live uden at komme til at udføre såkaldt medlidenhedsdrab, hvilket er ulovligt i Israel. Reform-rabbinere Loven har været under forberedelse i flere år. En stor gruppe læger, sygeplejersker, erklærede ateister og ortodokse såvel som reform-rabbinere har siddet sammen i et udvalg for at finde en formel, der kunne kombinere det ikke-religiøse og det religiøse moralkodeks i forholdet mellem et værdigt liv, retten til at dø og eventuel dødshjælp. Den nye lov om passiv dødshjælp har løst problemet med menneskers indgriben i spørgsmål om liv og død, på samme måde som ortodokse jøder i årevis har løst de praktiske problemer omkring den ugentlige sabbat-helligdag. På grund af Bibelens påbud om, at sabbaten er en hviledag, tænder og slukker ortodokse jøder ikke for elektriciteten fra fredag aften til lørdag aften. De styrer i stedet deres elektriske lys, varmeovne, bageovne m.m. ved hjælp af et tænd og sluk-ur. Alarmfunktion På samme måde giver den ny lov mulighed for, at døende patienter efter eget ønske bliver tilsluttet en respirator udstyret med et tænd og sluk-ur. Uret skal have en alarmfunktion, der varsler 12 timer, inden det slukker. Loven giver læger og pårørende mulighed for lovligt at overhøre alarmen og lade maskinen slukke. Der er således ikke tale om en aktiv handling, men om en udeladelse. Den nye israelske lov gælder udelukkende for døende patienter, og der kan derfor ikke blive tale om, at mennesker med uhelbredelige sygdomme eller patienter, der befinder sig i et ikke-livstruende stadie, kan blive hjulpet til at dø med hjælp fra uret. Ifølge den nye lov vil israelske læger blive pålagt at orientere deres terminalt syge patienter, defineret som patienter, der forventes at dø inden for seks måneder eller mindre, om muligheden for at vælge på forhånd at erklære et ønske om ikke at blive holdt kunstigt i live. Loven giver i særlige tilfælde mulighed for, at pårørende og forældre, i tilfælde af mindreårige, tager beslutningen om et tænd og sluk-ur på patientens vegne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























