Helt frem til november i år brugte USA hemmelige fængsler i Østeuropa til at tilbageholde al-Qaeda mistænkte. Først da medierne i sidste måned begyndte at skrive om fængslernes eksistens, blev de lukket. Det siger nuværende og tidligere CIA-agenter til den amerikanske tv-station ABC. Kilder fortæller også, at 11 al-Qaeda fanger blev tilbageholdt i Østeuropa og i november flyttet til »en CIA-facilitet et sted i Nordafrika«. Al-Qaeda medlemmer på russisk base Ifølge ABC News blev otte højtstående al-Qaeda medlemmer samt tre andre fanger på et tidspunkt tilbageholdt på en tidligere russisk base, og flere blev senere flyttet til et andet land. ABC oplyser, at polske kilder har udpeget en base som det sted, der blev brugt til hemmeligt fængsel. USA har hverken be- eller afkræftet oplysningerne.
CIA-fængsler lukkede først i november
Lyt til artiklen