Forhandlinger om Kosovas fremtid sat i gang

Fronterne på Balkan stod så hårdt trukket op som altid, da FN's Sikkerhedsråd besluttede, at tiden er inde til at finde ud af, om Kosova stadig skal tilhøre Serbien-Montenegro, eller om det skal være sig selv. I Sikkerhedsrådets sal i New York afviste den serbiske præsident, Vojislav Kostunica, al snak om uafhængighed til Kosova. Den FN-administrerede regions egen ministerpræsident, Bajram Kosumi, der ikke har taleret i Sikkerhedsrådet, benyttede dagen til at besøge sit naboland Albanien, hvor han understregede, at alt andet end fuld uafhængighed vil være uacceptabelt for det etnisk albanske flertal i Kosova. Præsident skal forhandle Efter Sikkerhedsrådets melding ventes generalsekretær Kofi Annan formelt at udpege Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari til at stå i spidsen for forhandlinger, der ventes at vare trekvart år. Den udbredte forventning blandt FN-diplomater er, at forhandlingerne munder ud i, hvad man kalder 'betinget selvstændighed' for Kosova. Det svarer nogenlunde til den situation, det internationale samfund beredte for Bosnien-Hercegovina efter krigen der. Det vil betyde, at Kosova formelt ophører med at være en del af Serbien-Montenegro, men at området i en formentlig længere overgangsperiode stadig vil være under en form for international administration. Ustabil situation Debatten og begivenheder i selve Kosova har forud for udtalelse fra Sikkerhedsrådet dog også understreget, at situationen i Kosova langtfra er stabil. Det mest tydelige udtryk for de fortsatte spændinger kom i marts sidste år, hvor 19 blev dræbt under to dages voldsomme uroligheder, der sendte 4.000 etniske serbere og romaer på flugt. Serberne har siden gentagne gange henledt opmærksomheden på de helt urimelige forhold for de omkring 100.000 serbere, der bor blandt Kosovas i alt to millioner indbyggere. Mange af serberne bor i lejre for internt fordrevne, og talsmænd for den serbiske regering har flere gange sammenlignet forholdene i lejrene med forholdene i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Serbisk klage Den serbiske regering har også klaget over, at FN ville sætte forhandlingerne om en endelig status i gang, selv om lederen af FN's administration i Kosova, danskeren Søren Jessen-Petersen, erkender, at Kosovas lokalregering langtfra lever op til de krav, FN selv har opstillet. Jessen-Petersens modargument var som hidtil, at »vi kan ikke vælge status quo. En afklaring af Kosovos endelige status vil i sig selv være med til at stabilisere situationen«. Søren Jessen-Petersen kom også med en direkte appel til den serbiske regering om at deltage aktivt og konstruktivt i de kommende forhandlinger for at være med til at definere deres egen fremtidige rolle i forhold til Kosova. Vojislav Kostunica var relativt afdæmpet i sin tale til sikkerhedsrådet, men han gentog også tidligere udtalelser om, at det vil være »et ubegribeligt lovbrud« at give kosovaalbanerne selvstændighed mod Serbiens vilje. »At partere en demokratisk stat og ændre dens internationalt anerkendte grænser mod statens vilje er løsningsmuligheder, man end ikke burde overveje. Vi finder det helt utænkeligt - og jeg er sikker på, at det samme gælder for medlemmerne af denne ærværdige forsamling - at man påfører noget demokrati løsninger mod dets vilje«, sagde Kostunica.