EU presser Bulgarien og Rumænien til det sidste

EU sendte i dag et klart signal til Rumænien og Bulgarien om, at et EU-medlemskab kræver flere reformer og mere hårdt arbejde. Begge lande er tæt ved at nå målstregen, men EU-kommissionen har ikke tænkt sig at gøre det nemmere for landene at nå det sidste stykke. I den årlige statusrapport for de to lande, nævner kommissionen flere områder, hvor bulgarerne og rumænerne ikke er langt nok fremme endnu til at kunne blive medlemmer af EU. »Selv om meget er blevet gjort, er der stadig behov for yderligere fremgang. Vi har udpeget et begrænset antal områder af alvorlig bekymring . Hvis ikke landene griber til omgående og afgørende handling på disse områder, vil de ikke være klar på den forudset optagelsesdato«, siger udvidelseskommissær Olli Rehn. Endelig dato forsat uvis Den forudsete dato har hele tiden været 1. januar 2007, men udviklingen i Bulgarien og Rumænien har gjort, at 1. januar 2008 er blevet mere og mere realistisk. Kommissionen vil til næste forår beslutte sig for den endelige dato, og holder på baggrund af den seneste rapport begge muligheder åbne. »Muligheden for at blive klar til 2007 er ikke tabt, men at nå dertil vil kræve meget arbejde«, siger Olli Rehn. Sidste chance for at presse på Selv om kommissionen bruger hårde ord i rapporten, betyder det dog ikke nødvendigvis, at reformprocessen ikke går hurtigt nok i Bulgarien og Rumænien, siger ekspert i EU's udvidelser, Gergana Noutcheva. »Denne rapport er sidste chance for at presse på for flere reformer. Når først de to lande er blevet medlemmer mister kommissionen dens magt til at påvirke politikernes handlemåder, så sprogbruget skal nok også ses i den sammenhæng«, siger Noutcheva, der forsker ved Centre for European Policy Studies. Hun pointerer også, at de to landes problemer ikke er større end dem, som de andre østeuropæiske lande stod med forud for deres optagelse, og at kommissionen dengang brugte omtrent de samme gloser. Kunne ikke følge med nabolande Oprindelig var både Rumænien og Bulgarien blandt de 12 lande, som EU i 1999 gjorde sig klar til at optage. Men begge lande har haft sværere ved at løfte sig op på det økonomiske, sociale og administrative niveau, som det kræver at blive medlem af EU. Derfor måtte man i hovedstæderne Sofia og Bukarest i maj 2004 se på fra sidelinjen, da 10 østlande kunne fejre deres medlemskab. Begge lande har arbejdet hårdt for at få gennemført den nødvendige EU-lovgivning, men der er fortsat mangler, og det er især et stort problem at få reglerne til at fungere i praksis. Korruptionen spænder fortsat ben Især en omfangsrig korruption er det svært for de to lande at få bragt ned. Når Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af EU, vil de højst sandsynlig være de to fattigste lande i unionen og vil derfor have ret til store summer fra de såkaldte strukturfonde, som støtter dårligt stillede regioner. Af den grund er EU meget fokuseret på, at de penge ikke vil forsvinde ned i de forkerte lommer. »Korruption udgør en konstant risiko for svindel med EU's budget og fonde«, står der eksempelvis i rapporten om Rumænien. Ud over korruption er det også vigtigt for EU, at de to lande ikke diskriminerer deres mindretal af romaer, forbedrer fødevaresikkerheden og miljøbeskyttelsen og skaber de nødvendige administrative rammer til at kunne modtage støtte fra EU.