Et splittet Irak ønskes til lykke med ny grundlov

Irak har fået en ny forfatning - den første demokratiske forfatning i landets historie, og den første, der er blevet vedtaget ved en demokratisk afstemning. Hele dagen er det strømmet ind med lykønskninger fra det internationale samfund, efter at landets officielle valgkommission havde forelagt det officielle resultat af valget: 79 procent for, 21 procent imod, og kun to provinser stemte massivt nej. 9,8 millioner irakere stemte. Det svarer til 63 procent af de stemmeberettigede. Bush stolt Forrest i lykønskningskoret stod USA's præsident, George W. Bush, hvis regering har sat meget ind på at få forfatningen i hus til tiden trods protester fra landets sunnimuslimske arabiske mindretal. »Ud fra enhver historisk standard har Irak gjort utrolige politiske fremskridt: fra tyranni til befrielse til nationale valg til ratificeringen af en forfatning i løbet af to et halvt år«, sagde Bush, da han holdt en tale for soldaterhustruer på en flyvebase i Washington. Og fra Storbritannien - USA's vigtigste partner i den invasion, der bragte Saddam Husseins regime til fald - lød lignende meldinger. »Dette er et virkelig godt resultat for Iraks folk. Forfatningen giver et grundlag for et stabilt sikkert, fremgangsrigt og demokratisk Irak i fremtiden«, sagde landets udenrigsminister, Jack Straw, der også er fungerende formand for EU. Ninive afgørende Meldingerne kom, efter at landets valgkommission efter halvanden uges optælling og genoptælling var klar med resultatet af en af de mest omtalte afstemninger i Mellemøsten i nyere tid. Da de to talsmænd for valgkommissionen læste tallene op i en direkte tv, blev der især lyttet efter resultatet fra en af Iraks vigtigste provinser, Ninive, der huser landets tredjestørste by, Mosul. Af reglerne for forfatningsafstemningen fremgik det, at 3 af de 18 provinser kunne nedlægge veto mod forfatningen ved at stemme nej med to tredjedeles flertal. Alle vidste, at det var sket i Anbar og Salah El-Din, der domineres af sunniarabere - den befolkningsgruppe, der er mest utilfreds med forfatningen - men spørgsmålet var, om Ninive, der domineres af sunnier, ville gøre det samme. Et lille nej Det var ikke tilfældet. Ninive stemte nej, men kun med 55 procent - et godt stykke fra det blokerende veto. Dermed var jaet en realitet. Men det blev straks anfægtet af sunnimuslimske talsmænd, der kaldte resultatet »svindel«. »Jeg appellerer til det internationale samfund. Jeg anmoder FN om at skride ind. Vi vil ikke acceptere nogen folkeafstemning eller valg uden internationale observatører«, sagde den sunnimuslimske forretningsmand Saleh Mutlaq, der er blandt de kendteste talsmænd for dette mindretal på små 20 procent af befolkningen. Især henviste han til de mange provinser, der stemte ja med mere end 94 procent af stemmerne - i et enkelt tilfælde over 99 procent. Trods hans udsagn var der dog over 600 internationale observatører til valget. Og klagen blev blankt afvist af chefen for FN's valgtilforordnede, Carina Perelli. »Det er blevet kontrolleret og gennemgået. Det er blevet gjort meget professionelt (...) Resultatet er nøjagtigt«, sagde hun. Trussel Irakerne skal nu til parlamentsvalg 15. december. Men Mutlaq var skeptisk over for, om sunnimuslimerne vil deltage i den politiske proces, når de følte sig snydt, og hans advarsel havde næsten karakter af en trussel. »Vold er ikke den eneste løsning, hvis politik tilbyder en vej mod mulige løsninger. Men der er meget lidt håb om, at vi kan komme nogen vegne ved valget«, sagde Mutlaq. Dagen i går blev da heller ikke fri for vold. I den kurdiske by Sulaimaniya eksploderede og dræbte selvmordsbombere 13 mennesker, oplyser Reuters. Og i det sydvestlige Irak, tæt ved grænsen til Saudi-Arabien, blev otte irakiske grænsevagter fundet dræbt. De havde fået bind for øjnene, før de var blevet skudt. Trist rekord for USA Samtidig er USA ved at nærme sig et ømfindtligt tal for antallet af soldater, der er døde i tjenesten i Irak. Tallet er nået op på 2.000. Tallet omfatter masser af dødsfald uden for kamp, for eksempel trafikuheld. Alligevel ventes tallet at skabe ny debat i USA om, hvornår de små 150.000 soldater skal hjem. I sin tale afviste præsident Bush at sætte en dato. »Ethvert tab af liv er hjerteskærende, og den bedste måde at ære vore faldne soldaters offer er at fuldføre missionen og lægge grundstenen til fred ved at sprede frihed (...) Denne krig vil kræve flere ofre, mere tid og mere beslutsomhed«, sagde Bush i sin tale.