Avanceret bombe kostede dansk soldat livet

De britiske styrker har intet modtræk over for de vejbomber, der bruges mod dem i Irak. Bomberne er næsten umulige at opdage på forhånd. De udløses, når et køretøj rammer en usynlig infrarød stråle. Sprængstoffet driver en metalkugle, der er i stand til at gennemtrænge det meste af den pansring, som hæren benytter. Effektiv metode Bombemanden skal kunne se militærkøretøjet nærme sig. Hvis han aktiverer den infrarøde stråle for tidligt, kan ofrene blive civile irakere i stedet for udenlandske soldater. Det har de udenlandske soldater på det seneste forsøgt at udnytte ved at køre i korteger med irakiske køretøjer både foran og bagved deres eget køretøj. Metoden kan være effektiv i trafikerede byer som Basra, men er ikke til megen nytte i de øde ørkenområder, der dækker store dele af det sydlige Irak, hvor britiske og danske soldater er udstationeret. I juli i år blev tre britiske soldater dræbt af en af disse nye bomber under en patrulje i Risaal-distriktet tæt ved grænsen til Irak. Yderligere fem britiske soldater og to sikkerhedsvagter er blevet dræbt af tilsvarende bomber i år. Det var samme type bombe, der i sidste uge dræbte en dansk soldat i det sydlige Irak. Forværring De bomber, som de irakiske oprørere brugte i tiden efter invasionen i marts 2003, var primitive og ofte ineffektive. Men i dag angribes de udenlandske soldater med bomber af en helt anden kaliber. Bomberne er udviklet af Hizbollah, den libanesiske shiamuslimske guerillabevægelse, der har fordrevet den israelske hær fra det sydlige Libanon efter næsten 20 års kampe. En højtstående britisk kilde siger, at bomberne er importeret af Iran - der ligesom Syrien yder økonomisk og logistisk støtte til Hizbollah - som så giver dem videre til oprørerne i Irak. Den britiske premierminister Tony Blair sagde i London, at »det er helt tydeligt, at der har været brugt en ny type bomber - ikke kun mod britiske styrker«. »Den type fører os til iranske grupper eller til Hizbollah... vi kan ikke være helt sikre på, hvem det er«, tilføjede Blair. Kold luft mellem Iran og Storbritannien Afsløringen af, at Iran leverer den slags avancerede våben til brug mod britiske styrker, har betydet en akut forværring af forholdet mellem de to lande. Gennem de to første år efter invasionen af Irak understregede britiske talsmænd gentagne gange, at Iran ikke havde blandet sig i striden i det sydlige Irak. Men siden foråret har tonen været en anden. I august kaldte en britisk talsmand det uacceptabelt, at der blev smuglet våben fra Iran til Irak, efter at man havde konfiskeret en sending våben ved grænsen. Dialog slog fejl To forhold, der ikke er relateret til Irak, har været med til at skærpe tonen hos både Iran og Storbritannien. Det ene er sammenbruddet i forhandlingerne med den iranske regering om landets atomprogram, som blandt andre USA og Israel har mistanke om skal bruges til at udvikle en atombombe. I sidste måned vedtog det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien med stort flertal en erklæring om, at Iran handler i strid med den såkaldte atomare ikke-spredningsaftale. Det er første skridt i retning af at indføre FN-sanktioner mod landet. Iran kalder IAEA's erklæring »ulovlig og ulogisk«. Talsmænd for den iranske regering har truet med gengældelse ved at lukke for energiforsyningerne til Vesteuropa og trække sig fra ikke-spredningsaftalen. Det iranske styre har ikke offentligt truet med at øge presset på de britiske styrker i det sydlige Irak. Men ifølge britiske kilder er det ikke utænkeligt, at det er det, der foregår lige nu. Fløjlshandskerne er med andre ord blevet smidt efter afstemningen i Wien. »Irans motiver ser bestemt ikke for kønne ud«, siger den højtstående britiske kilde. »Hvis Iran ønsker at presse koalitionen i Irak, så passer det jo meget godt sammen med at sende leverancer til oprørsgrupperne«. Storbritanniens beslutning om at skærpe tonen kan også være tegn på, at man har erkendt, at den hidtidige politik med at fastholde en 'kritisk dialog' med Iran er slået fejl. Skuffelse Den erkendelse rykkede i hvert fald tættere på, da de islamiske fundamentalister vandt en jordskredssejr ved Irans præsidentvalg i juni. Deres kandidat, Mahmoud Amadinejad, en tidligere borgmester i Teheran, kom til magten. Det er den anden centrale begivenhed, der har været med til at ændre forholdet mellem Storbritannien og Iran. Præsident Amadinejads tale ved FN-topmødet i sidste måned skuffede mange vestlige regeringer på grund af den »konfrontatoriske tone«, som flere af dem formulerede det. Forværringen af forholdet mellem de to lande kommer på et afgørende tidspunkt i Irak: 15. oktober skal irakerne til folkeafstemning om landets nye forfatning, og i december er der parlamentsvalg.