Tyrkisk minister: »Vi har en aftale. Inshallah«

»Vi har en aftale. Inshallah, vi flyver til Luxembourg«. Ordene havde en næsten episk kvalitet, da Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gül, udtalte dem ved ottetiden mandag aften. I det øjeblik - og først da - stod det klart, at tyrkerne nu slår ind på den vej, der kan gøre Europas store, muslimske naboland til medlem af unionen i løbet af de næste 10-15 år. Efter mere end et døgns hektiske og aggressive forhandlinger imellem landene meddelte det britiske EU-formandskab kort efter, at alle 25 medlemslande nu er enige med tyrkerne om betingelserne. Vanskelige og langstrakte Mandag aften var forventningen, at tyrkerne tirsdag endelig kan begynde de forhandlinger om optagelse, som Tyrkiet har ønsket i 42 år. Åbningsceremonien skulle have været mandag eftermiddag - men som symbol på stigende folkelig frygt for tyrkisk medlemskab var EU's sidste forberedelser meget vanskelige og langstrakte. Eu er en flok mavedansere Til det sidste anede ingen, om hele åbningen af forhandlingerne måtte aflyses. Mandag aften stod der stadig kun mineralvand på et ensomt, firkantet bord i det tomme mødelokale, hvor champagnen skulle have flydt for at fejre ceremonien. »EU er ligesom en flok mavedansere. I står bare der og vrikker, og det bliver ikke til noget«, sagde en tyrkisk journalist. Hendes frustration gennemsyrede hele den lagerbygning, hvor europæiske ministre time efter time havde forsøgt at fuldbyrde Europas forlovelse med Tyrkiet. 'På kanten af afgrund' Efter først østrigske, så cypriotiske, græske og til sidst tyrkiske protester kæmpede de europæiske udenrigsministre i over et døgn »på kanten af en afgrund«, som den britiske udenrigsminister og EU-formand, Jack Straw, formulerede det. Det skulle have været en formalitet, for alle landenes topledere besluttede allerede sidste år at invitere tyrkerne til forhandlingsbordet. Men til det sidste risikerede unionen netop den situation, mange havde frygtet: Med både USA's og den muslimske verdens øjne hvilende på dem var et afgørende, historisk øjeblik ved at glide de europæiske ministre af hænde. Det sker på et tidspunkt, hvor EU i forvejen er ramt af krise på grund af fastkørte budgetforhandlinger og folkelig afvisning af den europæiske forfatning. »Tiden er ved at løbe ud. Vi bliver nødt til at gøre det rigtige her«, sagde den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer. Den lettiske minister, Artis Pabriks, tilføjede: »Det begynder at ligne en union af fejltagelser«. På det tidspunkt havde pinefulde forhandlinger mellem EU-lederne stået på i 24 timer. Mens hundredvis af journalister fra store dele af verden løb forvirret rundt, bølgede slaget frem og tilbage. Ren ønsketænkning Det startede søndag aften med en vis optimisme på trods af østrigernes protester. Men det skulle vise sig at være ren ønsketænkning. Den østrigske udenrigsminister, Ursula Plassnik, var ikke sådan at flytte rundt med. Efter flere omgange i enrum med hende måtte Jack Straw sande, at hun var for tung at danse med. Plassnik opgav ret tidligt kravet om et alternativ til tyrkisk medlemskab. Til gengæld krævede hun, at EU skal have ret til at afvise Tyrkiet, hvis unionen om 10-15 år ikke kan klare at optage landet af økonomiske eller juridiske grunde. Klokken 01.00 natten til mandag var sammenbruddet en realitet. Langtfra sikkert Da solen stod op, stod det klart for Jack Straw, at den var helt gal. Uden for kongrescenteret krævede flere hundrede armenske demonstranter forhandlingerne stoppet. Og indenfor var det ikke blevet lettere at få Ursula Plassnik til at rykke sig. Efter en telefonsamtale med den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül var EU-formanden reelt i tvivl om udfaldet. Det er »langtfra sikkert«, at Gül kommer til den planlagte ceremoni i dag, sagde Straw. På det tidspunkt stod det klart, at det ikke bare var Østrig, der var problemet. Den tyrkiske regering kunne lige pludselig ikke acceptere en formulering om, at EU-lande ikke måtte stå i vejen for nye NATO-lande. Det mente tyrkerne tvang dem til at acceptere, at Cypern en dag kunne blive medlem af NATO. Til sidst ringede den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, for at forsikre den tyrkiske regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, om, at forhandlingsrammen med EU ikke får indflydelse på NATO-samarbejdet. Østrig på plads Straw fik også hjælp over telefonen. I en samtale med Østrigs konservative kansler Wolfgang Schüssel faldt den østrigske del af aftalen på plads. Og så manglede kun tyrkerne selv. Rygterne løb stærkt i den ombyggede lagerhal i Luxembourg. De mange tyrkiske journalister kunne det ene øjeblik berette, at Gül sad i flyet, det næste, at han endnu ikke var taget af sted. Da tyrkeren endelig fløj, glædede udenrigsminister Per Stig Møller (K) sig over, at målet for Tyrkiets forhandlinger med EU ikke var blevet udvandet: »Målet er stadig medlemskab, intet andet«, sagde han.