Rita var blid mod Galveston - nu vender beboerne hjem

»Jeg var den tredje, der kom tilbage til Galveston. Sidst ud, først ind«, fortæller Ryan Walsh stolt, mens han læsser sin generator, 150 liter benzin, 75 liter vand og mad til en måned af sin trailer og tilbage i huset, der står så godt som uskadt efter stormen. På den beskyttende træplade, han inden afrejsen bankede over sin garagedør, står datoen 21/9-05. Dengang havde han ikke troet, at han skulle være hjemme igen allerede den 24. »Huset har det meget bedre, end jeg havde ventet. Og hele øen er nogenlunde intakt«, siger den 20-årige friluftsguide Walsh, der søgte ly hos sine forældre i Magnolia 150 kilometer mod nord. Han var tilbage og stod ved tilkørslen til broen over til øen Galveston allerede klokken 10 lørdag morgen, endnu mens orkanen rasede længere nordpå. Nedfaldne ledninger På det tidspunkt frygtede myndighederne, at der kunne være farligt i byen på grund af nedfaldne elledninger og ustabile bygninger, ligesom forsyningen af både el og vand var usikker. Borgmester Lyda Ann Thomas ligefrem forbød alle andre end myndighedspersoner, udvalgte håndværkere og pressen at passere broen til Galveston. Men det rørte ikke Walsh. »Vi var vel en 20 stykker ved broen i morges. Tre af os havde både med, og jeg sagde til politiet, at jeg skulle hjem og se til mit hus. Om jeg så skulle sejle eller køre. Og så fik jeg lov til at køre over«, siger Walsh. Han er stadig den eneste i sin gade, der er kommet tilbage. Men i næste gade uden for baren Schutte's Corner Café går Melanie Wray og Joey Bishop rundt efter også at have snakket sig forbi vejspærringen og hjem til Galveston. Overlevede på øl »Vi viste dem vores kørekort og næringsbrev til stedet her. Og så kom vi ind. Vi skulle bare hjem. Vi havde været i Indiana til min mors begravelse, og så nåede vi lige hjem inden Rita og hente vores ting og to katte. På vej ud sad vi fast i trafikken, så vi sad fast i bilen, da stormen kom. Vindblæst, men vi overlevede. Og både vores hjem og baren her, hvor jeg arbejder, står. Vi har kun mistet en akvariefisk og vistnok en søhest. Så jeg er bare glad for, at jeg ikke skulle miste min mor og mit hjem på én gang«. Der var også folk, der blev i Galveston. Cirka en tiendedel af de 57.000 indbyggere kunne eller ville ikke følge opfordringen til at evakuere. Blandt dem Alfred McCullough, der sidder uden for baren The Wizard, der er både hans arbejdsplads og dominerende fritidsinteresse. Han vidste godt, at byen blev evakueret onsdag og torsdag. Men med en øl i hånden snøvler han sig frem til en forklaring på, hvorfor han ikke nåede det. »Jeg sov over mig. Jeg sov for længe til at komme væk. Eller jeg tror nok, jeg glemte det om onsdagen og så sov for længe torsdag. Det blev i hvert fald bare for sent for mig. Og for min kat. Han er 22 år, og han ville ikke med i bilen. Smokey er et meget specielt menneske, og han ville altså ikke med i min bil«, siger McCullough. Så mens katten gemte sig for stormen på barens toilet, drak dens herre øl. »Man må jo hellere se at komme af med det«, siger han. Borgmesteren vender Alfred McCullough er ikke så bekymret for, hvornår der kommer mad, vand og el til byen igen. Men han er ved at løbe tør for øl og is til at køle dem, så lørdag syntes han nok, at der gerne snart måtte komme gang i byen igen. Et par timer senere gav borgmesteren sig. Ved et pressemøde uden for rådhuset vendte hun på en tallerken i forhold til sin tidligere skarpe afvisning af at lade folk komme ind fra klokken seks søndag morgen. »Jeg skal være den sidste i verden til at holde folk væk fra deres hjem. Vi vil gerne have folk hjem. De skal bare vide, at der ikke er noget benzin på øen. Og selv hvis der kom en tankvogn, ville der stadig ikke være benzin, for der skal strøm til benzinpumperne, og 65 procent af byen er uden strøm«. »Jeg må minde folk om, at der i det hele taget er meget begrænset service. Det er varmt, der er ingen el, ingen is, ingen gas. Men Galveston er jeres hjem, og vi vil gerne have jer hjem. Bare kør forsigtigt«, sagde borgmester Lyda Ann Thomas, hvis egen historie er vævet sammen med Galvestons. Galveston flad Hun er efterkommer af familien Kempner, der i sin tid var med til at grundlægge Galveston som staten Texas' største havne- og handelsby. En orkan i 1900 lagde byen flad - 6.000 døde, de fleste huse blev fældet, og Houston overtog rollen som Texas' største. Nu siger borgmester Thomas, at hun og Galveston hører sammen. »Jeg tror, at min beslutsomhed og mit engagement over for det her sted er nedarvet. Det ligger i mit blod at beskytte byen så godt, jeg nu kan. Det har hjulpet mig til at bevare roen«, siger borgmester Thomas. Hun selv forlod ikke byen under stormen. Nu kommer hendes bysbørn også hjem.