En dødelige epidemi er brudt ud i Indien og i nabolandet Nepal. Omkring 1.000 personer - langt de fleste børn - er døde af japansk hjernehindebetændelse. I Indiens nordlige stat Uttar Pradesh er næsten 800 døde, og i Nepal har epidemien dræbt 204 personer. Yderligere tusindvis af børn er syge, og lægerne klager over, at de er for få til at håndtere situationen. Fyldte hospitaler Hospitalsstuer er så overfyldte, at der selv på intensive afdelinger ofte ligger to børn i hver seng, fortæller en indisk læge til nyhedbureauet AP. De fleste børn har mistet bevidstheden. Lægerne er frustrerede. Især fordi der findes vacciner mod sygdommen. Fjern alle svin Problemet er, at Indien slet ikke har penge på sundhedsbudgettet til at vaccinere de mere end syv millioner børn i de områder, som er mest udsatte. Men Dr. O.P. Singh, som er sundhedsdirektør i staten Uttar Pradesh, forklarer, at man kunne begrænse sygdomsudbruddet på andre måder. »Det er hårdt for os at se så mange børn, og at se så mange, som dør og så mange handikappede og samtidig vide, at dette er en vektorsygdom, som kan kontrolleres ved at man fjerner alle svin«, siger han til nyhedsbureauet AP. Livsvarige mén Japansk hjernehindebetændelse bliver spredt via myg, som har sygdommen fra svin. Sygdommens symptomer er høj feber, krampeanfald og koma. WHO skønner, at op til 75 procent af dem, som overlever et sygdomsudbrud, får livsvarige mén. Mange bliver således mentalt retarderede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























