Statsminister Kjell Magne Bondevik er gået til kong Harald for at meddele, at Norges borgerlige regering træder tilbage, efter gårsdagens valgnederlag. Samtidig har Arbeiderpartiets leder, Jens Stoltenberg, travlt med de politiske sonderinger og forhandlinger om dannelsen af landets første rødgrønne regering nogensinde. De borgerlige fik flest stemmer Men faktisk fik den borgerlige fløj godt 21.000 flere stemmer end de rød-grønne. Det viser optællingerne efter mere end 99 procent af stemmerne var talt op. Stoltenbergs fløj fik 1.250 916 stemmer, mens partierne, der støtter Bondevik har fået opbakning fra 1.271 923 stemmeberettigede nordmænd. At det alligevel er Arbeiderpartiets leder, der blev valgets helt store vinder og nu er i færd med at danne regering, skal findes i det norske valgsystem, hvor hver stemme ikke er lige meget værd. Forklaringen er valgsystemet: I byområder, hvor de borgerlige står stærkt, er valgdeltagelsen høj, men det enkelte mandat dyrt, fordi mandatfordelingen favoriserer landområderne. Det er rød-grønt territorium, og her er mandaterne billige og valgdeltagelsen lav. »I praksis har vi 19 parallelle valg i 19 valgkredse«, fortæller valgforsker Marcus Buck til Dagbladet.no: »Derfor bliver det ikke 100 procent proportionalt«. Fremgang til Arbeiderpartiet Den 46-årige Stoltenberg og hans Arbeiderparti blev den helt store vinder af mandagens Stortingsvalg. Med en fremgang på 8,5 procentpoint er Arbeiderpartiet genrejst som et stort parti med næsten en tredjedel af vælgerne bag sig. Arbeiderpartiets katastroferesultat for fire år siden ses da også, som den vigtigste årsag til den rødgrønne regering, der nu står foran at blive dannet. I 2001 indså Arbeiderpartiet, at den ikke ville genvinde regeringsmagten uden at gå i samarbejde med andre partier. Stoltenberg vil i de kommende dage blive mødt med store krav. Ikke blot fra de kommende regeringspartnere, men også fra fagbevægelsen. Før Stoltenberg havde fået gnedet søvnen ud af øjnene efter en lang, berusende valgnat, var lederen af det norske LO, Gerd-Liv Valla, på banen med seks hastekrav, som hun forventer, at den kommende rødgrønne regering vil indfri hurtigt efter dens tiltræden. 14. oktober fremlægger Bondevik-regeringen dens sidste finanslov. Regeringsskiftet kan tidligst ske denne dag, men det er mere sandsynligt, at det sker enten mandag den 17. eller tirsdag den 18. oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Debatindlæg af Lærke Malmbak




























