Hård kritik af hjælpearbejdet for orkanofrene

Tusindvis af lastbiler med vand, føde og tøj satte torsdag kursen mod de katastroferamte områder langs Den Mexicanske Golf i USA, mens hundredvis af busser kørte den modsatte vej med evakuerede fra New Orleans. De skal måske tilbringe måneder eller år i nabostaten Texas. Hjælpearbejdet er i gang, men det er gået alt for langsomt, lyder kritikken, og myndighederne overså en række faresignaler. Louisianas ambassadør, Kathleen Blanco, siger samtidig, at dødstallet efter orkanen Katrinas hærgen i det sydlige USA vil nå op i tusindvis af mennesker. Myndighederne anslår at cirka 300.000 mennesker i området fortsat venter på at blive evakueret. Talte om Irak Især den amerikanske forbundsregering og præsident George W. Bush er i skudlinjen. Mens katastrofen var på sit højeste, holdt præsidenten en floromvundet tale om krigen i Irak i San Diego, skriver Los Angeles Times, mens New York Times kritiserer hans indsats for ofrene som helt utilstrækkelig: »Vi venter på en leder«, lød overskriften på en ledende artikel torsdag. Brug for vand »Vi har intet lederskab«, sagde Steve Loper fra byen Pascagoula torsdag til dagbladet Sun Herald, og brandchefen i byen Biloxi var desperat: »Vi har brug for vand. Vi har brug for is. Jeg hører, at det er på vej, men vi har ikke set det endnu, og vi har folk i telte, som ikke har fået drikkevarer siden stormen brød ud«, sagde brandchef Joe Boney fra Biloxi. Torsdag var vandet på vej i 250 tankvogne fra Røde Kors, men feltkøkkener fra Frelsens Hær er klar til at uddele 400.000 måltider om dagen. Men ikke en gang det er måske nok. Alene i et butikscenter i byen Gulfport stod tusindvis af mennesker i kø i går for at modtage mad og drikkevarer, beretter Sun Heralds reportere. Forsinket hjælp Problemet er, at katastrofen overgår alt, hvad man hidtil har oplevet i området - hvor indbyggerne ellers kender alt til orkaner med navne som 'Charley', 'Ivan' og 'Camille', der i 1969 lagde store dele af kysten øde. »Men vi kommer aldrig til at glemme 'Katrina'«, skriver Sun Heralds redaktør, og han citerer den første reaktion mandag fra en af bladets reportere: »Det er nemmere for mig at nævne de områder, der ikke er ødelagt, end de ødelagte«. I den situation kan selv de lokale hjælpeorganisationer ikke stille meget op, selv om især Frelsens Hær er meget effektive. »Der er brug for hjælp udefra«, siger Frelsens Hærs leder i Gulfport, Sally Lohrbach, der selv har mistet sit hjem og alle ejendele. Krigsskibe Hjælpen er på vej, for forbundsmyndighederne i Washington er - efter manges opfattelse med flere dages forsinkelse - nu ved at komme i gang. Krigsskibe fra Norfolk, Virginia, er på vej med forsyninger, og fly bringer små redningsfartøjer fra USA's Stillehavskyst til New Orleans. »Det er godt nok med krigsskibene. Men de skal bare bruge fire dage«, konstaterer en ekspert i nødhjælpsindsats, Richard Sylves fra universitetet i Delaware. Onsdag aften lovede præsident Bush i en tale en massiv hjælpeindsats fra forbundsregeringens side. Hæren er allerede i fuld gang med at rydde op og reparere diger. For præsidenten har også af politiske grunde fået travlt. Han skraber bunden i meningsmålingerne, og hvis han gør en dårlig figur i de kommende dage, får han svært ved at komme igen. Derimod kan han ved at vise lederskab og medfølelse vinde noget af det tabte terræn tilbage, vurderer Los Angeles Times. Men to døgn før, orkanen hamrede ind på kysten og byerne, vidste alle, den var på vej. Alligevel udnyttede man fra centralt hold ikke de mange nyttige timer til at transportere redningsudstyr, fødevarer og midlertidige boliger til de områder, der nu er ramt, siger professor Paul Light fra universitetet i New York, der er ekspert i organisation. Gamle fejl Der er også begået fejl længere tid tilbage. F.eks. har de lokale myndigheder tilladt byggeri i områder, der ofte bliver ramt af naturkatastrofer, og dette byggeri har i mange tilfælde svækket den naturlige beskyttelse af kystlinjen, skrev bladet National Geographic allerede inden 'Katrinas' hærgen. Lige så alvorligt er det, at kriseberedskabet i hele området er helt utilstrækkeligt. »Vi har vidst i meget lang tid, at der på et eller andet tidspunkt ville ske en katastrofe i New Orleans. Nu, hvor den er indtruffet, håber jeg, man lærer af det, og at tilsvarende steder som New Orleans på østkysten eller i Californien tager skridt til at være bedre forberedt«, siger Julius Becton, der ledede USA's beredskabsstyrelse fra 1985 -1989, til dagbladet Christian Science Monitor. Svigter fattige De sociale tømmermænd begynder også at dunke ubehageligt. For Mississippi er en af de fattigste stater i USA med udbredt armod, der især rammer den sorte del af befolkningen. Ifølge USA's officielle statistik levede knap 22 pct. af befolkningen i Mississippi i decideret fattigdom sidste år - og ifølge tal fra denne uge er antallet af fattige steget yderligere i hele USA i 2005. Og netop de fattige betaler den højeste pris. Mississippis guvernør har f.eks. bebrejdet mange borgere, at de ikke flygtede fra orkanen. »Hvor skulle vi flygte hen?«, siger buschaufføren Willie Rhetta til et lokalt dagblad. Han har ikke bil, og han har ikke råd til et værelse på et motel som de mere velstående borgere, hvis store bilkorteger omgående skabte store trafikpropper på vejene. I New Orleans blev en stor del af borgerne i centrum tilbage - for her bor de sorte, de fattige og alle dem, der ikke havde en reel mulighed for at komme ud af byen. Og det er i disse kvarterer, de seneste dages omfattende plyndringer finder sted, ligesom de rige kvarterer er målet for kriminelle bander i byerne langs kysten, skriver de lokale medier.