Europa smider radikale imamer på porten

Abdelkader Bouziane er en af de imamer, som franske domstole i disse dage og uger udviser af Frankrig, fordi de angiveligt opfordrer til oprør mod det franske samfund og udtrykker sympatier for terroristiske organisationer. Forleden godkendte en fransk domstol en udvisningskendelse fra sidste år, og andre imamer venter på tilsvarende afgørelser. Koordineret indsats Den britiske regering strammer også kursen, og Underhuset ventes i løbet af kort tid at vedtage en ny terrorlovgivning, som for første gang giver de britiske myndigheder mulighed for at udvise udlændinge, der udspreder hadefulde budskaber og opfordrer til terror. Også den italienske regering har gennemført lovgivning af tilsvarende art. Det er ikke tilfældigt, at lovgivningen i de europæiske lande i stigende grad ligner hinanden. Indenrigs- og justitsministrene fra Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Storbritannien er nemlig enige om i højere og højere grad at koordinere deres indsats - uden nødvendigvis at vente på de øvrige lande i EU-kredsen, som den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy formulerede det efter et møde mellem de fem umiddelbart før sommerferien. Regeringer skal bare 'opretholde loven' I Frankrig ser den ledende muslimske autoritet, rektor Dalil Boubakeur fra moskeen i Paris, med forståelse på stramningerne og de stigende antal udvisninger. »Bomberne i London chokerede opinionen i Europa. Det er helt normalt, at en regering er streng og opretholder loven. Det eneste, vi beder om, er retfærdighed«, sagde han i et interview i fransk tv forleden. Men netop det kan være svært at opfylde, mener lektor, islam- og terroreksperten Lars Erslev Andersen, der netop i disse dage udgiver en bog på engelsk om den islamiske fundamentalisme og terrorismen. Risiko for begrænsning af ytringsfrihed »Nogle af de yderliggående prædikanter er meget langt ude, og der er ingen tvivl om, at de kan skabe problematiske miljøer til rekruttering af unge. Derfor kan det være fornuftigt at få lukket munden på dem«, siger Lars Erslev Andersen. Men ligesom Dalil Boubakeur, der også er formand for den statsstøttede franske forening for landets muslimer, advarer han mod at skyde med spredehagl. »Det er vanskeligt at se, hvornår det er nødvendigt at gribe ind. Man risikerer at begrænse ytringsfriheden, og hvis man rammer i flæng, kan det være med til at skærpe konflikten«, vurderer Lars Erslev Andersen. Flere udvisninger Derfor træder myndighederne i flere europæiske lande også meget forsigtigt trods de vedtagne eller bebudede stramninger. F.eks. har imamen Chelali Benchellali fået lov at blive i Frankrig indtil den endelige afgørelse af sin sag. Han blev ligesom sin kollega fra Lyonområdet Abdelkader Bouziane sidste år dømt til udvisning. Benchallali appellerede ligesom kollegaen dommen, men mens Bouziane blev sendt til Algeriet, fik Benchallali lov at vente på den endelige afgørelse i Frankrig, hvor han er under skarpt opsyn. For ligesom Bouziane har Benchallali ifølge de franske myndigheder i skrift og tale opfordret unge franske muslimer til vold og oprør, og politiet påstår at have beviser for, at begge mænd har kontakt med forbudte organisationer. En af Benchallalis sønner er dømt for terroristisk virksomhed, og Bouziane brød sidste år fransk lovgivning, da han i et interview med ugeavisen Lyon Mag erklærede, at mænd har ret til at udøve vold mod kvinder. Han er også tæt knyttet til unge nordafrikanere, der er dømt for antisemitisk virksomhed. Tysk stramning Sagerne mod de to er langtfra enestående. Umiddelbart efter attentaterne i London 7. juli udviste Frankrig to andre imamer, og de tyske myndigheder holder sig heller ikke tilbage. I første halvår sendte den tyske delstat Bayern 15 påståede yderliggående muslimer ud af landet, hvoraf flere var imamer, og 37 andre står for tur, meddelte Bayerns indenrigsminister, Günther Beckstein, forleden. Storbritannien, der indtil nu har været meget tilbageholdende med at gribe ind over for yderliggående prædikanter, er nu ved skifte kurs. Den kommende britiske terrorlovning gør det i modsætning til i dag muligt at straffe og udvise udlændinge, der »opfordrer til terrorisme«. Kritikerne af den kommende lovgivning advarer mod denne meget brede definition, men premierminister Tony Blair har gjort det klart, at selv såkaldte verbale provokationer samt fremstilling af videofilm og bøger, der forherliger terrorisme, vil blive straffet. »Vi giver os ikke en tomme, når det drejer sig om kampen mod terrorismen«, sagde han på et pressemøde 26. juli efter et møde med oppositionens ledere. Muslimsk selvjustits Samtidig forsøger de muslimske organisationer ligesom i Frankrig selv at gennemføre en vis selvjustits. Ifølge sir Iqbal Sacranie, der er generalsekretær for paraplyorganisationen The Muslim Council of Britain med over 400 foreninger som medlemmer, har organisationen nedsat grupper, der specielt skal følge yderliggående grupperinger. Organisationen vil udsende en rapport i næste måned og derefter udarbejde en handlingsplan. Lignende initiativer er på vej i Frankrig, hvor Dalil Boubakeur fra moskeen i Paris især arbejder for, at imamer skal godkendes af en anerkendt instans. Ifølge Boubakeur er det den eneste måde at komme de mange såkaldte kælderimamer til livs, som med ofte saudiarabiske eller pakistanske penge i ryggen prædiker og spreder had i de store byers indvandrerghettoer.