Solen stod ikke op over et Nordirland befriet for maskerede oprørsgrupper, frygt og myndighedskontrol. Mens hele verden modtog den erklærede afslutning på den katolske uafhængighedsbevægelse IRA's væbnede kamp med åbne arme, skabte andre oprørsgrupper skræk og rædsel i protestantiske boligkvarterer. Intern strid Denne gang var det dog ikke kampe mellem protestanter og katolikker, der førte til skyderier, rørbomber og tvangsudsættelser, men interne stridigheder mellem forskellige protestantiske oprørsgrupper. Politi og soldater holdt i aftes stand ved kontrolposterne i Hollywood - det fornemme kvarter Kensington-on-sea på den nordirske guldkyst - hvor de forsøgte at nedkæmpe en blodig konflikt mellem Ulster Volunteer Force (UVF) og udbrydergruppen Loyalist Volunteer Force (LVF) nede. Ondskabsfuld kamp Mens katolske IRA er gået nye veje, viser protestantiske paramilitære grupper ingen tegn på, at de vil lægge våbnene. Den britiske minister for Nordirland, Peter Hain, anmodede i indtrængende vendinger om en afslutning på loyalisternes »grufulde, modbydelige og ondskabsfulde« kamp. Men protestantiske loyalister sagde, at det ville komme til flere blodsudgydelser med UVF's beslutning om at tilintetgøre LVF. Og The Ulster Defence Association, der kæmper sin egen interne kamp, meddelte, at gruppen ikke havde hastværk med at smide våbnene. To dræbt Hvis det står til de protestantiske oprørsgrupper, virker en indbyrdes krig som en truende mulighed i fremtiden. To mænd er allerede blevet dræbt, siden IRA opgav sin væbnede kamp i torsdags. Den ene blev skudt ned af en loyalist i førerhuset af sin lastbil foran en gruppe børn på den første skoledag efter sommerferien, og den anden, en 20-årig mand, blev skudt i det nordlige Belfast, da maskerede mænd trængte ind i hans hjem, hvor han boede med sin partner og sine børn. Tvunget ud I denne uge belejrede flere hundrede paramilitære fra UVF et boligkvarter i Belfast og tvang familier med forbindelse til LVF ud af deres hjem. Ifølge politiet har de offentlige myndigheder brugt en million pund (knap 11 millioner kroner) og seks måneder på at forsøge at holde kampene nede, og de »bevarede kontrollen«. Det moderate parti SDLP har krævet en loyalistisk radiostation lukket med henvisning til, at den støttede UVF og Red Hands Commando med »sentimental musik tilsat følelsesladet poesi, der gør det klart, at den såkaldte loyalistiske 'krig' ikke er ovre, men i fuld gang«. Gerry Adams, lederen af IRA's politiske arm Sinn Fein, opfordrer de loyalistiske oprørere til at følge IRA's eksempel og nedlægge våbnene. Usikkerhed på gaden På Lower Newtownards Road i det østlige Belfast, hvor det første offer for den loyalistiske kamp blev dræbt, skynder den pensionerede sælger Carol Cobain sig forbi muren med malerierne af riffelbevægnede mænd. Hun tror ikke på, at IRA's erklæring betyder, at krigen er slut. Og hun mener heller ikke, at den vil få betydning for loyalisternes stridigheder. Hun vil overlade beslutningen om, hvorvidt man skal forlade sig på IRA's erklæring, til den »dygtige« og »gode kristne« Ian Paisley, den kompromisløse præst og leder af det yderliggående protestantiske parti Democratic Unionist Party. Adspurgt, hvor længe hun tror, det vil vare, før man er sikker på, at IRA virkelig har lagt våbnene, og der bliver indgået en politisk aftale, svarer den 69-årige pensionist: »Måske til jeg er 90«.