Med møder på uddannelsessteder, blomstermarkeder og banegårde gjorde de hollandske japolitikere i går et sidste desperat forsøg på at vende stemningen før dagens folkeafstemning om EU-forfatningen. Nejsigerne fyrede også den sidste ammunition af for at give forfatningen det afgørende knockout. »Vi vil gerne føje et ord til de 60.000, der er i traktaten: nej«, hed det i annoncer fra en gruppe med navnet Det Moralske Nej, og meget tyder på, at vælgerne følger dem. Måske større nej end det franske For meningsmålingerne peger i retning af et endnu større nej end det franske, og nejsigerne håber, at de hermed giver EU-forfatningen et afgørende slag. »Hvis to af de lande, der var med til at danne EU, siger nej med stort flertal, bliver det svært at gå videre«, siger André Rouvoet, leder af det lille religiøse parti ChristenUnie. Den kristelig demokratiske regeringschef, Jan Peter Balkenende, appellerede derimod til vælgerne om ikke at svække Holland med et nej. »Vi står over for barske forhandlinger om EU's budget, og her vil et nej stille os dårligere«, sagde regeringschefen. Et af temaerne i valgkampen har netop været det store hollandske bidrag til EU-budgettet. Minister giver op De seneste målinger viser nejprocenter, der strækker sig fra 58 til hele 65 pct., som det var tilfældet i en måling for tv-programmet 'Twee Vandaag', og kun få tvivler på resultatet. Havde håbet på tæt løb Selv udenrigsminister Bernard Bot har reelt givet op. »Vi havde håbet på et tæt løb, men det ser ud, som om det bliver et nej«, sagde han i går til CNN. Samtidig er han og andre japolitikere ved at løbe fra ansvaret, hvis det skulle ende med et nej. »Vi var imod at afholde en folkeafstemning, fordi vi altid har sagt, at dette emne var for kompliceret«, siger han med henvisning til, at et flertal uden om regeringen gennemtvang afstemningen. Det lille radikale regeringsparti D66 støttede dog kravet om folkeafstemning. »Vi er ikke tosser« Det andet store spørgsmål går på valgdeltagelsen. Folkeafstemningen er ikke bindende, men regeringen har lovet, at den med en stemmeprocent på over 30 vil respektere udfaldet. Kilder i indenrigsministeriet skyder på, at ca. 50 pct. vil stemme, men efter det franske nej er meningerne delte. Politologen Eddy Habben Jansen fra Institut for Samfund og Politik mener, at især nejsigerne vil møde op. »Det franske nej gør det nemmere at sige nej til traktaten her«. Det samme mener André Rouvoet fra ChristenUnie. »Vi vil ikke stå alene med et nej. Vi vil ikke blive afvist som en form for tosser i Europa«. Jasigeren Louisewies van der Laan, der er en af det lille radikale regeringsparti D66's ledere, tror på en lavere valgdeltagelse efter resultatet i Frankrig. »Nogle mennesker tror, traktaten er død, og andre vil ikke gå til stemmelokalerne, fordi der allerede er stemt nej i Frankrig«. Ikke tradition for afstemninger Den ventede lave stemmedeltagelse hænger også sammen med, at hollænderne ikke har tradition for folkeafstemninger. »Det er den første folkeafstemning i 200 år«, konstaterer Louisewies van der Laan, og regeringen har haft svært ved at organisere en effektiv kampagne. Selv i store byer som Amsterdam og Rotterdam er det nærmest umuligt at få øje på en valgplakat. Ministrene har også været længe om at komme i gang med en valgkamp, som de helst havde været foruden, og endelig er EU ikke et hit i den hollandske befolkning, erkender EU-forskeren og nejsigeren Eric Wallenius: »For at være helt ærlig. Hollænderne betragter EU som noget meget kedeligt, som de har svært ved at engagere sig i. Men denne valgkamp kan være med til at bryde det mønster«, mener han. Jasigeren Louisewies van der Laan er trods udsigten til nederlag også optimistisk: »Folkeafstemningen er en sejr for demokratiet. Endelig er vi begyndt at diskutere Europa. Jeg skal drikke champagne, uanset hvad det ender med«.