Tysk bøn til franske vælgere: Stem ja til EU

»EU-forfatningen kan ikke genforhandles«. Så klar var beskeden fra Frankrigs præsident, Jacques Chirac, der endnu en gang understregede, at der »ikke eksisterer nogen plan B«. »Hvordan forestiller man sig blot et øjeblik, at vore europæiske partnere siger »fint så starter vi forfra igen«, bare fordi Frankrig stemmer nej«, tordnede Chirac, der var til fransk-tysk-polsk topmøde i Nancy med kollegerne fra Tyskland og Polen. Ingen plan B Tysklands kansler, Gerhard Schröder, understregede også, at al snak om en plan B var »fuldstændig illusorisk«, og opfordrede ydmygt franskmændene til at stemme ja, »fordi Europa har brug for Frankrig«. »Den europæiske ide så dagens lys her i Frankrig, og Frankrig har et ansvar for ikke at svigte de andre europæere«, sagde den tyske kansler på mødet. Også Frankrigs forhenværende præsident Valéry Giscard d'Estaing, der var pennefører på selve forfatningsteksten, understregede i går, at det ikke kan komme på tale at genforhandle forfatningen i tilfælde af et fransk nej. »Hvad skulle der være at genforhandle? Vi har allerede haft en længere forhandling regeringerne imellem i mere end et år. Det vil være en nytteløs og uproduktiv konfrontation«, sagde han ifølge BBC. Endnu mere dommedagsagtige toner kom fra EU-kommissionens portugisiske formand, José Manuel Barroso, der også meldte sig i koret af røster, der advarer franskmændene om følgerne af en fransk afvisning af forfatningen. Svaghedstegn »Et fransk nej vil blive tolket som et svaghedstegn. Det vil få meget alvorlige følger for opfattelsen af og tiltroen til Europa«, sagde Barroso til fransk radio. »I værste fald som udtryk for en vis pessimisme. Og pessimisme er aldrig godt for økonomien. Det fører til usikkerhed, og usikkerhed i økonomien er dårligt for forbruget, dårligt for investeringerne«, vurderede Barroso. Med kun ti dage til den franske afstemning søndag 29. maj fører nejsiden i de seneste meningsmålinger med op mod 53 procent. Ubeslutsomhed Men meget kan endnu nå at ændre sig. Omkring en fjerdedel af de franske vælgere har stadig ikke besluttet sig, om de sætter krydset ved et ja eller et nej. Det er dog næppe Barroso, som er den bedst egnede til at overbevise franskmændene om at stemme ja, idet han af mange franskmænd opfattes som fortaler for et ultraliberalt EU, der kan bringe det franske sociale system i fare ved at åbne op for social dumping og lønpres fra østarbejdere. Forfatningen skal godkendes af samtlige 25 EU-medlemslande for at kunne træde i kraft.