Omstridt atomkraftværk fortsætter måske til 2026

Ignalina-værket skal ifølge en aftale mellem Litauen og EU lukkes ned i 2009. - Arkivfoto: Erik Kragh
Ignalina-værket skal ifølge en aftale mellem Litauen og EU lukkes ned i 2009. - Arkivfoto: Erik Kragh
Lyt til artiklen

Reaktorerne på det omstridte russiske Leningrad Atomkraftværk i Sosnovy Bor ved Den Finske Bugt i Østersøen vil måske være i drift helt frem til 2026. Det skriver den finske avis Helsingin Sanomat. Kendt fra Tjernobyl Kraftværkets chef, Valerij Lebedev, siger, at man planlægger at forlænge alle fire atomværksenheders livslængde, så de kan benyttes i 45 år. Det vil betyde, at de nuværende RBMK-1000 reaktorer, som er kendt fra Tjernobyl i Ukraine og Ignalina i Litauen, kan være i drift frem til 2026. Tjernobyl-værket ligger i dag øde hen efter katastrofen i 80'erne, og Lituanes regering har lovet EU, at man vil udfase Ignalina-værket over en årrække frem til 2009. 7.000 ansatte Flere miljøorganisationer har i årevis krævet, at værket i Sosnovy Bor lukkes. Værket ligger i det nordvestlige Rusland, omkring 80 kilometer vest for Skt. Petersborg, oplyser Ritzau. Der er 7.000 ansatte på det nu privatiserede Leningrad Atomkraftværk. Værket producerer godt 50 procent af elektriciteten i Skt. Petersborg-området, mens 25 procent af den elektricitet, der produceres på værket, eksporteres til Finland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her