Den røde hær marcherede atter i Moskva

Den røde fane i optoget var en nøjagtig kopi af den fane, der blev rejst på toppen af den tyske Rigsdag 1. maj 1945 efter Nazitysklands fald. - Foto: AP
Den røde fane i optoget var en nøjagtig kopi af den fane, der blev rejst på toppen af den tyske Rigsdag 1. maj 1945 efter Nazitysklands fald. - Foto: AP
Lyt til artiklen

14 år efter Sovjetunionens sammenbrud marcherede Den Røde Hær i dag atter i Moskva. Den russiske hovedstad var således spækket med kommunistiske symboler, da tusindvis af soldater, krigsveteraner og adskillige statsledere fra hele verden mindedes 60-året for Anden Verdenskrigs slutning. Hammer og segl Den stort anlagte militærparade blev anført af en rød fane med hammer og segl - en nøjagtig kopi af den fane, der blev rejst på toppen af den tyske Rigsdag 1. maj 1945, da kommunistiske tropper havde indtaget Nazitysklands hovedstad. Derefter fulgte lange kolonner af soldater, iklædt de originale metalhjelme og grønne gallauniformer for infanterisoldaterne i Den Røde Hær. Andre var iklædt Den Røde Hærs sorte minøruniformer og havde minehunde i snor, rapporterer nyhedsbureauet Reuters. Endelig fulgte lange rækker af camuflagefarvede mandskabsvogne fra Anden Verdenskrig med krigsveteraner på laddene - efterfulgt af originale kampvogne af samme model som dem, der i sin tid indtog Berlin. Intet alternativ til fred I alt mistede 27 millioner borgere i Sovjetunionen livet under Anden Verdenskrig. Dermed led landet det suverænt største tab under den fem år lange krig, der i dag blev mindet i Moskva. Præsident Putin erklærede, at »der ikke findes noget alternativ til fred med sine naboer« og at »Rusland er parat til at knytte tætte bånd med resten af verden - bånd, som skal forstærkes af erfaringer fra fortiden og håbet om en bedre fremtid«. Kritik af Rusland Putin var flankeret af sine kollegaer George W. Bush, Jacques Chirac og Gerhard Schröder. Men trods signalet om internationalt sammenhold har begivenheden været præget af kritik af Rusland. En række østeuropæiske lande samt EU og USA har langet ud efter stormagten for Sovjetunionens besættelse af landene i Østeuropa efter Anden Verdenskrig. Blandt andet har både den estiske og den litauiske præsident takket nej til at deltage i festlighederne i Moskva fordi Putin har kaldt Sovjetunionen for en »befrier«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her