Udsigt til fransk nej får Europas politiske ledere til at bide negle

Frankrigs folkeafstemning er for længst holdt op med at være fransk. En lind strøm af regeringschefer og vigtige personligheder fra hele Europa har i disse dage travlt med at blande sig i, hvad franskmændene skal mene om EU-forfatningen. Senest har den luxembourgske ministerpræsident, Jean-Claude Juncker, advaret om, at det vil tage år for den europæiske integration at nå tilbage til sit »naturlige niveau«, hvis franskmændene stemmer nej, som de seneste mange meningsmålinger har vist, at et flertal vil gøre. NATO blander sig Selv NATO's topchef mener, det er et anliggende for forsvarsalliancen at tale til de franske vælgere. Generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer sagde i går i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung, at et fransk nej vil få stor betydning for samarbejdet mellem NATO og EU. »Det er klart, at hele Europa vil blive sat tilbage, hvis forfatningen falder. En sådan stilstand vil besværliggøre en mere intens dialog mellem NATO og EU. Europa vil være optaget af sig selv, i stedet for hvad der sker i verden«, sagde Jaap de Hoop Scheffer, der som hollænder selv skal til afstemning 1. juni - tre dage efter franskmændene. Nyrup En stribe medlemmer af Europaparlamentet har også travlt med at blande sig. Blandt andre rejser Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen rundt med budskabet om, at »et ja til forfatningen er et nej til Chirac«. Og lederen af majrevolutionen i 1968 Daniel Cohn-Bendit, der i dag sidder i parlamentet for De Grønne, er gået på barrikaderne for at overbevise franskmændene om, at et ja til forfatningen er »vejen mod et mindre markedsdomineret Europa«. Meningsdannerne nøjes ikke med at sende deres budskaber af sted via medierne. Flere af dem bliver fløjet ind for at sikre nogle jastemmer. For eksempel flyver udenrigsminister Per Stig Møller sammen med den franske udenrigsminister, Michel Barnier, i morgen fra NATO-møde i Vilnius til vælgermøde i Frankrig. Her skal de sammen forsøge at overbevise et par hundrede studerende på Handelshøjskolen i Reims om forfatningens lyksaligheder. Dansk uro Allerede i weekenden udtrykte udenrigsministeren imidlertid sin bekymring over de franske meningsmålinger. »Alle er optaget af den franske afstemning, og hvordan det vil gå«, sagde Per Stig Møller. EU-eksperten Marco Incerti fra tænketanken CEPS mener, at indblandingen er udtryk for en stor nervøsitet. »Det kan give bagslag, at andre blander sig. Men jeg tror, det franske folk er mere klar til at lytte på stemmer udefra, end briterne for eksempel er«, siger han. Han mener, at de eksterne stemmer er en nødvendighed, fordi de ledende franske politikere som præsident Jaques Chirac er kommet for sent i gang med at 'sælge' projektet til befolkningen. »Det er ikke bare en debat for Frankrig. Franskmændene må indse, at et nej ikke vil give dem mulighed for at genforhandle sig til en mere fransk forfatning«, siger Marco Incerti.