Normalt har løver og tigre i kinesiske safariparker skulle arbejde for føden. Dyrene er blevet fodret med levende heste, okser eller andre byttedyr i stedet for at få serveret friskslagtet kød. Men nu kan rovdyrene slikke sig om munden og lægge sig til rette omkring spisetid. Direktørerne i 22 ud af 30 kinesiske safariparker har nemlig givet hinanden håndslag på, at fodringen med levende dyr skal ophøre - i hvert fald i åbningstiden. Løvernes blodrus kan få zoo-gæsterne til at tro, at dyrene blot er legetøj for mennesker, mener direktørerne. »De blodige scener kan også give unge voldelige tendenser«, siger Xie Youxin, der er leder af Wild Animal World i Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina. Dyrevenner har gennem længere tid kritiseret de kinesiske zoologiske haver for mishandling af dyr. Men selv om det nu er slut med at kaste levende heste for løverne, er der stadig dyr, som lever livet farligt i de kinesiske dyreparker. »Parkerne har fortsat lov til at sælge små fugle til gæsterne, som de kan fodre de vilde dyr med«, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























