En sørgelig dag i Spanien

Den ældre kvinde har lige sat et stearinlys ned til de andre levende lys på fortovet udenfor stationsbygningen. Så står hun lidt og kigger på blomsterne, billederne og digtene, som passagererne har lagt. Bøjer hovedet i tavs ærbødighed og siger med en klump i halsen. »Her et år efter forstår jeg stadigvæk ikke, hvorfor alle de uskyldige mennesker skulle dø«. Så går hun ind på stationen i Alcala de Henares, hvorfra terroristerne om morgenen den 11. marts steg ombord på togene med deres bombetasker. National sørgedag Dagen i dag har været de triste blikkes dag i Spanien. Etårsdagen for attentatet, der kostede 191 mennesker livet og sårede over 1500, bragte minderne frem igen. Minder om død og lemlæstelse. Om sorg, gråd og ulykke. Den 11. marts 2004, den værste dag generationer af spaniere kan huske. Her - et år efter - havde regeringen besluttet skulle være en national sørgedag. På mange balkoner og i bilernes bagruder var der sat sorte sørgesløjfer. Og der blev spillet sørgemusik i radioen og på togstationerne. Til middag gik Spanien nærmest i stå. Trafikken og togene stoppede, og millioner af mennesker stillede sig op foran deres arbejdspladser, skoler, offentlige institutioner og rådhuse og holdt fem minutters stilhed til ære for ofrene. Gråd på tog-stationen På Atocha hovedbanegården og de andre stationer, hvor bomberne eksploderede i togene, stod nogle og græd og bad. For eksempel Purificación, der fortæller, at hun skulle have været i et af togene den morgen, men at hun kom for sent og derved reddede livet. »Hver morgen inden jeg skal på arbejde, går jeg forbi Atocha. Jeg beder et Fadervor og sender mine tanker til de stakkels mennesker, der døde,« siger hun. En gruppe unge muslimske piger med tørklæder går ind på hovedbanegården og hen til den perron, hvor et af togene røg i luften. Så breder de et banner ud, hvorpå der står, at »Terrorisme er ikke islam«. Som en af dem sagde til spansk TV, var hun lidt bange for, hvordan folk ville reagere. Men hun blev meget glad, da de andre passagerer begyndte at klappe. Udenfor Madrids moské deltog flere hundrede muslimer i en lignende protest mod terrorisme og tavs hyldest til ofrene. Dagen før havde det muslimske samfund i Spanien udstedt et såkaldt fatwa (eksklusion) af Osama bin Laden og Al Qaeda-bevægelsen. Allerede fra morgenstunden var den triste tone slået, da klokkerne i samtlige 650 kirker i Madrid begyndte at ringe kl. 7.37, netop på det tidspunkt da den første af en række bomber eksploderede i de fire S-tog. Antiterrortopmøde Kl. 12 fandt den største mindehøjtidelighed sted i Madrids centrale Retiropark, hvor der er plantet et oliventræ og en cypres for hvert dødsoffer. I denne højtidelighed, der var en hyldest til alle terrorofre deltog den spanske kongefamilie, regeringen og en snes stats- og regeringschefer, deriblandt Marokkos kong Mohammed VI og FNs generalsekretær Kofi Annan. Mange af dem var i Madrid for at deltage i antiterrortopmødet, der sluttede med en vag formulering om, at terrorismen skal bekæmpes globalt og med demokratiske midler. Terrorofrenes foreninger havde på forhånd sagt, at de ikke ville deltage i de officielle arrangementer. Familierne og de efterladte ønskede at være alene med deres sorg og minder.