Salg af billige og bærbare raketter går strygende

Den russiske forsvarsminister Sergej Ivanov og USA's udenrigsminister Condoleezza Rice underskrev torsdag i denne uge en aftale om kontrol med spredningen af bærbare anti-luft missiler. »De to stater vil gøre deres bedste for at overtale deres allierede og satellitstater til at stoppe spredningen af bærbare antiluftmissiler«, siger den russiske forsvarsminister til Reuters. Små, men farlige Aftalen er en hjertesag for den amerikanske regering, der har måttet erkende, at den største fare for amerikanske kampfly i krigsområder ikke er de store og avancerede antiluftskytssystemer, men derimod de små, knapt så avancerede bærbare antiluftmissiler, der ikke behøver en affyringsrampe, men kan affyres fra skulderen. Trods sin lille størrelse er de små bærbare missiler snildt i stand til at nedskyde både moderne kampfly og civile passagerfly. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium er der produceret omkring en million bærbare antiluftmissiler, hvoraf det vurderes, at kun nogle få tusinde er i hænderne på 'ikke-statslige aktører'. Syrien forsøger at købe ind Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI, er netop de bærbare antiluftmissiler blevet meget populære i specielt lande som Iran, Syrien og Kina, der kan frygte en væbnet konfrontation med USA i fremtiden. Også lande som Pakistan og Indien ser store muligheder i bærbare antiluftskyts. Siemon Wezeman, forsker ved SIPRI, peger på, at Syrien i øjeblikket desperat forsøger at få Rusland til at levere bærbare antiluftmissilsystemer. Og det samme sker i Kina, hvor man oven i udbygning af de konventionelle våben også forsøger at styrke atomprogrammet. Yderst effektive USA, Japan og flere af de europæiske magter er nemlig i de seneste år blevet så militært avancerede, at de middelavancerede lande slet ikke kan gøre sig det mindste håb om kunne konkurrere med disse lande på konventionelle våben. »De bærbare missilsystemer er yderst effektive, hvis man skal forsvare sig over for en avanceret hær som den amerikanske«, siger Siemon Wezeman. Ifølge Wezeman har mange lande efter krigen i blandt andet Irak indset, at det ikke kan betale sig at investere milliarder af kroner i dyre radarstyrede antiluftskytssystemer. »For det første, amerikanerne gør, er netop at gå efter disse faste installationer. Og så sidder man med ubrugeligt skrot for millioner af kroner«, siger fredsforskeren. Billige De små bærbare missiler koster i modsætning til de avancerede systemer næsten intet. Samtidig er de nemme at bruge og meget nemme at gemme. »Så du kan have tusinder af dem rundt omkring. Netop disse bærbare antiluftraketter er amerikanernes hovedproblem i Irak og tidligere i Kosovo, og det vil det også være i fremtiden«, siger Wezeman. Ifølge forskeren har man i de seneste kunnet se, at mange lande er begyndt at ruste sig på flere fronter imod en eventuel militær konfrontation med USA. »Lande som Kina, Iran, Nordkorea, Syrien og flere andre har indset, at USA og Europa i stigende grad er villige til at gennemføre deres politik med militære interventioner, selv uden klart mandat fra FN, som f.eks. i Kosovo og Irak«, siger Wezeman og fortsætter: »Derfor tænker disse lande, at de ikke længere er så sikre, som de var før i det internationale system. For 10-15 år siden ville disse interventioner ikke være sket, men nu er det internationale system gået i en retning, hvor et stort land eller en koalition af store og militært avancerede lande kan gå ind et land, selv om FN ikke klart siger, at det er tilladt. Og det gør dem selvfølgelig bange«, siger fredsforskeren. »Så enten skal du gå efter det simpleste af det simpleste og overveje at udkæmpe en form for guerillakrig, eller også skal du ligesom Nordkorea og Iran gå efter at få atomvåben og dermed udligne den konventionelle underlegenhed, ligesom NATO gjorde i sin tid i kapløbet med Rusland«, siger Siemon Wezeman. Så længe betalingen falder... Aftalen mellem Rusland og USA om kontrol med de bærbare antiluftmissiler skal ses i lyset af, at Rusland ifølge Siemon Wezeman er en af de største eksportører af våben til de mere tvivlsomme lande, som USA og Europa helst undgår at eksportere våben til. »Men Kina og til dels Rusland er oftest ligeglade med, hvad et land bruger deres våben til, så længe landet kan betale«, siger Siemon Wezeman. Spørgsmålet er da også, om den nys indgåede aftale mellem Rusland og USA vil have den store effekt. Kina er stærkt på vej til i fremtiden at blive en af verdens største våbeneksportører. Hidtil har standarden af landets våben været meget dårlig, men de kinesiske våben er ifølge Wezeman ved at blive mere og mere avancerede på trods af, at USA gennem eksportforbud ihærdigt har forsøgt at undgå, at Kina får fingre i avanceret vestlig våbenteknologi. Derfor forudser Siemon Wezeman, at det i fremtiden i højere grad vil være Kina frem for Rusland, der vil eksportere våben såsom bærbare antiluftmissilsystemer til verdens urocentre.