Volden preller af på Iraks politikere

Hvis det er borgerkrig og etnisk splittelse, bombemændene i Hilla ønsker at skabe, så er de for sent ude. Iraks politikere er allerede så enige om at fordømme volden og terroren, at den slags forsøg på at skabe splittelse nærmere vil få den modsatte effekt og bringe dem tættere sammen. Det siger flere kommentatorer og politiske kilder til Politiken. Den almindelige holdning blandt iagttagere er, at de tunge politiske forhandlinger i Bagdad har gode chancer for at ende med en historisk bred samlingsregering - uanset eller endda på grund af volden. Bomber er et sikkerhedsproblem Selv om der formodes at være tale om sunnimuslimske bagmænd til en bombe i en shiamuslimsk by, var der ingen, der bagefter brugte den til religiøs retorik. Ikke en eneste politisk leder gav en officiel kommentar i timerne efter bomben. »Iraks politikere er blevet relativt immune over for disse begivenheder. De bliver set som et sikkerhedsproblem og har ingen indflydelse på den politiske proces«, siger den egyptiske politiske analytiker Gamal A.G. Soltan fra tænketanken Al-Ahram Center i Kairo. Det er i tråd med, hvad flere irakiske politikere - herunder den forventede leder af den kommende regering, nuværende vicepræsident Ibrahim al-Jaafari - har sagt i de forløbne uger. Sunnimuslimerne skal ind i den politiske varme trods deres omfattende boykot af valget. De skal helst være med i den kommende regering, og de skal i alle tilfælde være med til at skrive Iraks nye grundlov i de kommende måneder. »Der er opstået en gængs opfattelse i Irak om, at for at forbedre sikkerheden er det vigtigt at inddrage sunnimuslimerne i den politiske proces. Det er vigtigt at drive en kile ind mellem de sunnimuslimske ekstremister, der udfører volden, og det brede flertal, som ikke deltager i volden«, siger Gamal A.G. Soltan. Regeringslederen Mens ledende shiamuslimske politikere som Abdul Aziz al-Hakim fra SCIRI, Ibrahim al-Jaafari fra Daawa og Ayad Allawi fra INA alle har talt for sunnimuslimsk politisk deltagelse, så er det langt sværere at omsætte det i praksis. En kilde i den sejrende Forenede Irakiske Alliance, der fik 51 procent af pladserne i parlamentet, siger til Politiken, at målet er at skabe en regering, der repræsenterer »80 procent eller 90 procent af parlamentet«. Og det er om noget kun blevet vigtigere af gårsdagens bombe. Den vigtigste af posterne er regeringsleder. Her er der stadig to kandidater, nemlig den udgående ministerpræsident, Ayad Allawi, og Ibrahim al-Jaafari. Men Allawi var ikke med i Alliancen og levnes ikke mange chancer. En af de ledende sunnimuslimske politikere, den aldrende Adnan Pachachi, sagde i sidste uge, at al-Jaafari er en oplagt kandidat til posten som regeringsleder. Dermed har han også signaleret den samarbejdsvilje, der kan skaffe hans sunnimuslimske parti i regering. Hovedpersonen selv, Ibrahim al-Jaafari, kommenterede ikke Hilla-bomben. Dagen inden sagde han til journalister, at de ikke skulle forvente et valgresultat lige med det samme. »Der er nogle følsomme og meget vigtige ministerier, vi ikke er blevet enige om endnu«, sagde han. Det er mangelen på kommentarer fra den politiske top, der mere end noget andet viser, hvor lidt politikerne anser den for en politisk begivenhed. Borgerkrig var et ord, der blev brugt ofte for præcis et år siden, da volden mod shiamuslimerne eskalerede. I dag bliver det næsten ikke nævnt.