43 mio. afrikanere kan reddes fra aids

En stak glittede tilbudsaviser til at opsuge hendes diarre, et par gummihandsker til at beskytte den sygeplejerske, der endelig hjalp hende videre til en smertefri verden. Det var alt, hvad Sydafrika havde at tilbyde den 20-årige Nonhlanhla - hvis navn betyder 'lykkeligvis' - da hun for to år siden døde af aids. Dagen efter vedtog Sydafrikas regering en langsigtet aids-strategi, der siden har ført til starten på verdens største behandlingsprogram. Dramatiske konsekvenser Verden og Afrika står nu over for tilsvarende valg mellem gummihandsker og grundlæggende kursskift. Ifølge en ny rapport fra FN's aids-organisation UNAids vil summen af beslutninger over de kommende år få dramatiske konsekvenser: I værste fald vil 83 millioner afrikanere være døde af aids - det svarer næsten til Tysklands befolkning. Men vælger verden i stedet visionært, kan vi afværge 16 millioner dødsfald og forhindre 43 nye millioner hiv-infektioner. Det sidste vil være tæt på en halvering over de 20 år. Tre scenarier Det fremgår alt sammen af tre scenarier, som UNAids har offentliggjort i en ny rapport. Scenarierne er ikke det rene gætværk, men en fremskrivning af eksisterende trends, der er blevet til gennem 150 eksperters samarbejde gennem to år. »Millioner af nye infektioner kan forhindres, hvis Afrika og verden beslutter at tackle aids som en ekstraordinær krise med potentiale til at smadre hele samfund og økonomier«, siger UNAids' chef, Peter Piot. »Scenarierne giver os et glimt ind i fremtiden, så vi kan træffe de rigtige beslutninger i dag«, sagde Etiopiens præsident Girma Woldegiorgis. »På et tidspunkt hvor der er en øget vilje til at tackle hiv og aids i Afrika, må vi samle alle gode kræfter - både menneskelige og økonomiske - og bruge dem effektivt til bæredygtige forandringer«. 'Fælder og arv' Det mest pessimistiske af de tre scenarier - 'Fælder og arv' - er ikke overraskende en fremskrivning af tingenes øjeblikkelige tilstand. Den grundlæggende fejl er, at man opfatter hiv og aids som en sygdom på linje med alle andre, løsrevet fra den fattigdom, de sociale problemer og den kultur af fornægtelse, hvori sygdommen blomstrer i dag. Ganske skræmmende vil selv en forøgelse af eksisterende programmer mod hiv og aids ikke nødvendigvis gøre den store forskel, lyder det ifølge rapporten. Scenariet opererer med en stor opmærksomhed på hiv og aids - som man oplever det i øjeblikket - men også med kortsigtede løsninger, hvoraf mange er bedst egnede til at give det indtryk, at der sker noget. Efter de seneste års stærke fokus på behandling med hiv-medicin - som UNAids selv har bidraget til - advarer rapporten mod »genveje og magiske løsninger« som en af syv mulige fælder i Afrikas indsats mod aids. Det nævnes specifikt, at »hastværk« med at indføre hiv-behandling kan »efterlade få blivende forandringer og forhindre den stærkt tiltrængte forøgelse af forebyggelsen«. I 'Fælder og arv' er der i 2025 stadig kun behandling til 20 procent af de hiv-positive, der har behov for det. Og »fordi det er mislykkedes at komme epidemien i forkøbet med forebyggelse, vil omkostningerne fortsætte med at vokse«, advarer rapporten. 'Svære valg' Det andet af de tre scenarier, 'Svære valg', beskriver en situation, hvor Afrika i vid udstrækning bekæmper hiv- og aids-epidemien på egen hånd med de penge og bistand, der i øjeblikket er til rådighed. Men selv om den situation langtfra er ideel, viser blandt andet Ugandas eksempel, at der er masser af plads til forbedringer i forhold til tingenes øjeblikkelige og komplicerede tilstand. I dette scenarium er kampen mod hiv og aids blevet en integreret del af de afrikanske landes politik, fordi epidemien griber så afgørende ind i hele samfundsmaskineriet. Forrest i kampen Blandt de svære valg skal de afrikanske lande beslutte, om de vil prioritere økonomisk vækst og infrastruktur i forsøget på at få den bedst fungerende del af nationen på omgangshøjde med rigere lande. Eller om de vil poste større summer i uddannelse af masserne og bekæmpelse af den fattigdom, der ofte nærer aids-epidemien. 'Svære valg' fordrer også, at afrikanske ledere går forrest i indsatsen mod aids og sætter sig ud over de kulturelle tabuer, der ofte gør det svært at tale om sygdommen. 'Nye tider' Det mest positive af de tre scenarier - 'Nye tider' - er en slags 'Svære valg' med international turbo. Mange af ideerne om integration af kampen mod hiv og aids og generel udvikling går igen. Men derudover forventes det af den rige verden, at den giver Afrika mere plads til begejstring i form af mere retfærdig verdenshandel og øget udviklingsbistand. Det er ikke småpenge, der er tale om her - hvis man altså ser det i forhold til den nuværende globale bistand, der ligger langt under FN's anbefalinger. Scenariet taler om en fordobling af udviklingsbistanden. Men man er så til gengæld pludselig i den situation, at behandling og forebyggelse ikke længere - som i det pessimistiske 'Fælder og arv' - risikerer at være modsætninger. I 'Nye tider' er der råd til begge dele. Værktøj til udvikling Det måske mest forfriskende ved dette scenarium er, at UNAids opfordrer verden til at betragte hiv-epidemien som et værktøj til udvikling snarere end som en årsag til bundløs depression. »I 'Nye tider' bliver aids-epidemien en katalysator, der kloden rundt hjælper mennesker og institutioner med at forstå, at det (aids, red.) er en lille del af en større international freds- og udviklingskrise«, hedder det i rapporten. Teorien er, at den kolossale udfordring bør opfordre verden til nytænkning - og til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem de rige donorlande og deres afrikanske partnere. Det kræver, at verdens ledere tager risikoen for Afrikas totale sammenbrud seriøst. Og at de tager det som en udfordring til øget indsats, at de ambitiøse såkaldte 2015-mål om halvering af fattigdommen allerede skranter. Ikke uundgåelig Gevinsterne er til at få øje på med 16 millioner forlængede hiv-positive liv og 43 millioner mennesker, der helt undgår at blive smittet. Som det hedder i forordet til rapporten, så er katastrofen »ikke uundgåelig«: »Hvis millioner af afrikanere i 2025 stadig bliver smittet med hiv, er det ifølge disse scenarier ikke, fordi der ikke var noget valg ... Det vil være, fordi der generelt var utilstrækkelig politisk vilje til at ændre adfærd«.