»Tja, jeg kunne da godt bruge en god cowboy«, svarede George W. Bush på et spørgsmål om, hvorvidt han nu er blevet så gode venner med Frankrigs præsident, at han vil invitere Jacques Chirac en tur over på sin ranch i Texas. Både tone og indhold var kendetegnende for et NATO-topmøde, der efter flere års strid om Irak markerede »en ny start i det transatlantiske forhold«, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) formulerede det. Og det bliver måske ikke ved ordene, for Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, fik uventet støtte til reformtanker, som han ellers var blevet kritiseret for på forhånd. Fremtidens NATO NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, erklærede, at han »inden længe« vil præsentere de 26 allierede lande for forslag til, hvordan fremtidens NATO kan blive et mere effektivt politisk forum. Planen er at gøre NATO til et samarbejde, der ikke kun diskuterer krudt og kugler, men også alle andre internationale problemer og udfordringer. Også selv om det afslører uenighed. »Der var stor støtte til den tanke. Vi bør ikke frygte politiske diskussioner, for de hænger uløseligt sammen med de mange forskellige operationer i verden, som NATO nu påtager sig«, sagde Scheffer. For lidt over en uge siden blev de tyske forslag ellers modtaget med stor irritation og frygt for ny splittelse på tværs af Atlanten. Positive reaktioner Men da Gerhard Schröder havde præciseret, at han på ingen måder ønsker at udvande eller nedlægge NATO, blev hans tanker omfavnet. Først af Frankrigs præsident, Jacques Chirac, som dermed genfandt sin tyske våbenfælle fra modstanden mod USA's invasion af Irak. Men den mest overraskende reaktion kom fra Bush. I stedet for at opfatte forslagene som en trussel mod NATO reagerede den amerikanske præsident positivt. »NATO er den afgørende hjørnesten for samarbejdet. Men alliancen må udvikle sig, der skal være en politisk dialog. Det har generalsekretæren sagt, det har kansleren sagt - og vi hører dem højt og tydeligt«, sagde Bush og tilføjede: »Jeg kan forstå, der kommer en plan«. Til gengæld fik han løfte om, at alle NATO-landene nu - i forskellig grad - er villige til at hjælpe med træning af militæret i Irak. Vil ikke angribe Iran Således opløftet kørte George W. Bush videre til et kort topmøde i EU's institutioner, der blev betragtet som en væsentlig anerkendelse af, at USA nu også tager Den Europæiske Union mere alvorligt. Her blev han enig med EU's ledere om at skabe et internationalt forum for støtten i Irak. Samtidig forsikrede Bush, at han ikke vil angribe Iran. »Tanken om, at USA vil angribe Iran er latterlig«, sagde Bush.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























