USA øger presset på Syrien, kun Iran vil hjælpe

Mens det endnu er uklart, hvem der stod bag mandagens mord på den tidligere libanesiske ministerpræsident Rafiq Hariri, har det rejst en international politisk storm over Syrien og ikke mindst intensiveret USA's pres på landet. Syrien har ikke reageret officielt på, at USA tirsdag kaldte sin ambassadør i Damaskus, Margaret Scobey, hjem til 'konsultationer' i Washington. »Det er en uretfærdig eskalering, der afspejler forsøget på at anklage Syrien« for mordet, sagde den syriske analytiker Imad Fawzi Shoueibi, der er kendt for at udtrykke regeringens opfattelse, til internationale medier. USA har hidtil ikke anklaget Syrien direkte for mordet, men for at være ansvarlig for det, da det »viser den forvridning af libanesisk politik, som er skabt af den syriske tilstedeværelse«, sagde talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Richard Boucher efter hjemkaldelsen af Scobey. Destabilisering USA's viceudenrigsminister William Burns sagde i forbindelse med sin deltagelse ved Hariris begravelse i går, at mordet »må give fornyet styrke til at opnå et frit, uafhængigt og suverænt Libanon«. Det betyder »en fuldkommen og øjeblikkelig tilbagetrækning« af alle syriske tropper fra landet, sagde han. »Vi står sammen med resten af verden i ønsket om en tilbundsgående undersøgelse af det, som er sket. Men der er ingen tvivl om, at de forhold, som er skabt af Syriens tilstedeværelse, alvorligt destabiliserer situationen i Libanon«, sagde Margaret Scobey, før hun forlod den amerikanske ambassade i Damaskus med kurs mod Washington. Syriens ambassadør i USA, Imad Moustapha, advarede i går USA imod at bruge mordet på Hariri til »at score politiske point imod Syrien«. Ifølge det libanesiske dagblad Daily Star kan mordet, ligegyldigt hvem som stod bag, skabe et så stærkt internationalt pres mod Syrien for tilbagetrækning fra Libanon, »at det næppe kan modstå det«. USA's udenrigsminister Condoleezza Rice sagde i sin begrundelse for hjemkaldelse af ambassadøren i Damaskus: »Vores problemer med den syriske regering er ikke nye«. Dermed afslørede hun ikke noget nyt. Blandt problemerne er syrisk støtte til terrorisme, til oprørerne i Irak og syriske forsøg på »bag linjerne« at sabotere skridt til en fredsaftale mellem israelerne og palæstinenserne, sagde Rice. USA anklager også Syrien for at udvikle biologiske og kemiske våben. Syrien afviser alle amerikanske anklager lige så heftigt, som det har afvist syrisk indblanding i mordet. Rice tilkendegav, at USA overvejer nye sanktioner imod Syrien i tilgift til de økonomiske sanktioner, som præsident George W. Bush introducerede sidste år i maj. Front mod USA Syrien har ikke gjort gengæld ved at hjemkalde sin ambassadør i USA, men det ses som et indirekte svar, at Syrien og Iran i går meddelte, at de vil skabe en fælles front imod trusler fra USA. »I lyset af den særlige situation for Syrien vil Iran stille sine erfaringer til rådighed for landet, især når det gælder sanktioner«, sagde den iranske vicepræsident Mohammad Reza Aref efter et møde med Syriens ministerpræsident Mohammad Naji Otari i går. »På dette følsomme tidspunkt har de to lande brug for en fælles front imod utallige udfordringer«, sagde Otari ifølge det iranske nyhedsbureau IRNA. Ingen substans Jørgen Bæk Simonsen, direktør for Det Danske Institut i Damaskus, siger: »Siden 1980 har der eksisteret et strategisk samarbejde mellem de to lande, foranlediget af krigen mellem Iran og Irak. Det er baseret på en fælles opfattelse af den sikkerhedspolitiske situation i regionen. Irans verbale tilsagn om støtte er uden tvivl ærligt ment, men der er ingen reel substans i det. Og det er ikke udtryk for en tilspidsning fra syrisk side«. Irans støtte gavner næppe Syrien, men det understreger landets isolation, at det kun får støtte fra en medfælle i det, som USA kalder »ondskabens akse«. Kilder tæt på den libanesiske regering siger til Reuters, at regeringen i Beirut nu er parat til at acceptere en international efterforskning af bombeattentatet, der dræbte Hariri og 15 andre. Det afviste regeringen tidligere, men er under hårdt pres efter krav fra FN's sikkerhedsråd om en sådan efterforskning. Europæisk hjælp Syrien kan have rådet den libanesiske regering til at efterkomme kravet. »Vi frygter ikke en international undersøgelse, da Syrien ikke er indblandet (i mordet). Hvis Libanons regering accepterer det, gør vi selvfølgelig også«, sagde Siba Nasser, Syriens ambassadør i Frankrig, til fransk radio tirsdag. Sædvanligvis er det Libanon, der accepterer syriske beslutninger. Nasser tilkendegav syrisk ønske om, at europæere og ikke amerikanere hjælper i efterforskningen. »Det er muligt, at libaneserne snart vil bede neutrale lande som europæiske om at hjælpe«, sagde hun. »Hvis Syrien er ansvarlig for mordet, vil det være lig med politisk selvmord, og uundgåeligt betyde større pres, straffeaktioner og måske selv militært angreb«, siger den britiske Syrien-ekspert Patrick Seale til AP. Han fremhæver som andre internationale kommentatorer, at Syrien trods alt pres vil søge at fastholde grebet om Libanon. Syrien ønsker strategisk kontrol med Libanon for at forhindre det i en separat fredsaftale med ærkefjenden Israel, og at libanesisk territorium bruges til anti-syrisk virke. »Libanon er Syriens sidste politiske kort«, siger Patrick Seale.