Embedsfolk lover våbenhvile mellem Israel og Palæstina

Udenrigsminister Condoleezza Rice lyttede opmærksomt og blev glad for det, hun hørte. Hun kaldte Mahmoud Abbas »hr. præsident« og inviterede ham til USA. - Foto: Brennan Linsley/AP
Udenrigsminister Condoleezza Rice lyttede opmærksomt og blev glad for det, hun hørte. Hun kaldte Mahmoud Abbas »hr. præsident« og inviterede ham til USA. - Foto: Brennan Linsley/AP
Lyt til artiklen

Israel og Palæstina vil underskrive en våbenhvileaftale, der skal genoplive den skrantende fredsproces. Det oplyser repræsentanter for de to lande forud for det første israelsk-palæstinensiske topmøde i mere end fire år. »Vi har besluttet at erklære en gensidig våbenhvile (...) Våbenhvilen betyder et stop for alle angreb mod israelere eller palæstinensere«, siger en af de palæstinensiske topembedsmænd, den tidligere sikkerhedsminister Mohammed Dahlan, til internationale nyhedsbureauer. Han sagde, at det skete i overensstemmelse med det såkaldte vejkort, som blev vedtaget i 2002 af USA, EU, Rusland og FN som en trinvis fredsaftale mellem de to lande. Magtskifte banede vej En israelsk embedsmand sagde til Reuters, at teksten ganske vist ikke var færdigskrevet endnu, men våbenhvileaftalen var på plads og vil blive erklæret af ministerpræsident Ariel Sharon tirsdag. »Vi vil begge lave ensidige erklæringer. (...) Palæstinenserne ventes at erklære en afslutning af terroren og volden. Vi vil erklære et stop for militære operationer, så længe der ikke er terror eller vold«, sagde embedsmanden. Trods betingelserne - der rummer et ekko af langvarig mistillid - er det den klareste erklæring i mere end fire år, hvis den som varslet føres ud i livet. Diplomatisk succes Dermed er det første topmøde mellem Israel og Palæstina i mere end fire år allerede blevet en diplomatisk succes. Det finder sted i den egyptiske badeby Sharm El-Sheikh, der ofte lægger ramme til topmøder i Mellemøsten. Flere gange de sidste fire år har andre lande prøvet at lokke de to landes ledere til forhandlingsbordet. Men ofte har ministerpræsident Ariel Sharon sagt nej, fordi han ikke ville mødes med selvstyreformand Yassir Arafat. Arafats død i december banede vejen for et magtskifte og et topmøde. Aftalen er kommet i stand efter flere dages forhandlinger og synes fremskyndet af, at USA's nye udenrigsminister, Condoleezza Rice, er på rundrejse i regionen og deltager i topmødet. Hr. præsident Condoleezza Rice holdt mandag møder med den nye selvstyreformand, Mahmoud Abbas, og kaldte ham helt usædvanligt »hr. præsident« - en ære, USA's repræsentanter aldrig tilstundede Arafat. Og hun lovede at frigive næsten 250 millioner kroner i direkte økonomisk støtte til Palæstina i løbet af 90 dage. Til gengæld roste hun Israels plan om at trække sig ud af Gaza som »historisk og monumental«. Hamas truer fortsat Det nye amerikanske engagement i konflikten kunne også ses af, at udenrigsministeren udnævnte en ny amerikansk mellemøstudsending, generalløjtnant William Ward. Ward skal dog ikke direkte mægle mellem de to parter, men skal »opmuntre en genoptagelse af det israelsk-palæstinensiske samarbejde om sikkerheden«, sagde Rice. Hun sagde også, at både Sharon og Abbas er blevet inviteret til Det Hvide Hus i foråret - og at begge har sagt ja tak til invitationen. Der er dog endnu lang vej til, at de nye spirer slår rod. Den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas erklærede mandag ifølge israelsk militærradio, at udnævnelsen af Ward er »et amerikansk forsøg på at skabe konfrontation mellem Hamas og den palæstinensiske ledelse«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her