Spanien bliver først i Europa til at stemme om EU-forfatning

Udfaldet er faktisk givet på forhånd. Meningsmålingerne spår en solid sejr til ja-fløjen ved folkeafstemningen om EU-forfatningen i Spanien 20. februar Mere end tre fjerdedele af spanierne vil sige ja, forudser målingerne. Deltagelsen Men netop manglen på spænding om resultatet kan få mange til at blive væk fra stemmelokalerne. Og frygten for en lav deltagelse har fået de store partier til at mobilisere alle kræfter. Fra valgkampagnen startede i fredags, til den slutter 18. februar, vil Socialistpartiet og de konservative på over 1.200 møder tale med samme stemme og opfordre de 34,5 millioner voksne spaniere til at sige ja til forfatningsteksten. Små forventninger Den spanske regeringschef José Luis Rodriguez Zapatero har på forhånd sat forventningerne lavt. Da han udskrev folkeafstemningen i oktober sidste år, sagde han, at han vil være tilfreds med en deltagelse på samme niveau, ca. 55 procent, som ved valget til Europaparlamentet sidste sommer. Men han ved, at Europas øjne er rettet mod Spanien som det første land til at vedtage EU-forfatningen. Et godt resultat og en stor interesse kan smitte af på holdningen i de andre lande, der senere skal afholde folkeafstemning, deriblandt også Danmark. Massiv kampagne Derfor har den socialistiske regering kørt en informationskampagne om EU-forfatningen siden nytår. Fem millioner eksemplarer af forfatningsteksten er uddelt med søndagsaviserne. Mindst lige så mange foldere og brochurer er distribueret i virksomheder, offentlige institutioner og selv på fodboldstadioner. Berømtheder Dagligt har der været informationsspots i tv og radio. Kendte personligheder fra fjernsynet eller fra fodboldverdenen som Real Madrids vicepræsident Emilio Butragueno og Barcelonas tidligere træner Johan Cruyff har læst op af EU-forfatningen, som om det var et eventyr af H.C. Andersen. Zapatero er også interesseret i en stor deltagelse og et solidt ja, fordi det vil være en triumf for hans egen udenrigspolitik. Hans forgænger, den konservative José Maria Aznar, prioriterede gennem otte år forholdet til USA højere end Europa. Men da Socialistpartiet vandt parlamentsvalget 14. marts 2004, tre dage efter terrorattentaterne i Madrid, bebudede Zapatero en øjeblikkelig kovending og rettede sit udenrigspolitiske sigte mod EU-landene, især Frankrig og Tyskland. Enighed blandt de store partier Det er kun tredje gang, siden general Franco døde i 1975, at spanierne skal spørges til råds ved en folkeafstemning. Det skete to gange i 1980'erne om henholdsvis Nato- og EF-medlemskabet. Hverken Maastricht-, Amsterdam- eller Nicetraktaterne var ude til folkelig afstemning, men blev vedtaget af parlamentet. De to store partier er enige om, at alt, hvad der er godt for Europa, er godt for Spanien. Derfor bliver der mere tale om en kampagne end en valgkamp. PSOE og Partido Popular har da også lovet hinanden at parkere partistridigheder og koncentrere møderne om EU for ikke at blande de politiske budskaber. Stort flertal Socialister og konservative har tilsammen over 80 procent af spaniernes stemmer, og de får opbakning på ja-siden af de tre moderate nationalistpartier i Catalonien, Baskerlandet og på de Kanariske Øer. Kun kommunister og separatister på den yderste venstrefløj, i alt mindre end ti procent af vælgerne, siger nej til forfatningen. Kommunister, fordi de mener, at forfatningen er for kapitalistisk og ikke bringer fred i Europa. Separatister, fordi de mener, at forfatningen ikke respekterer regionernes særpræg og sprog. 'Det handler om Europa' kalder socialisterne deres kampagne, mens de konservative har valgt det direkte 'Ja til Europa' som slogan. 'Mod terrorisme' »Jeg beder om et ja til et Europa, der er mere sikkert og ikke kuet af terrorisme. Et ja til det Europa, som vi spaniere deler værdier om demokrati og frihed med. Et ja til Europa, der er vores fremtid«, sagde Partido Populars leder Mariano Rajoy, da han satte kampagnen i gang under et debatmøde med unge konservative i Baskerlandet. José Luis Rodriguez Zapatero slog i sin kampagnestarttale i Madrid på argumenter som større sikkerhed, mere økonomisk stabilitet og fremskridt, mere demokrati, flere muligheder for de unge, mere solidaritet og en fremtid med fred - argumenter, der utvivlsomt bliver gentaget mange gange af politikerne i de kommende uger i Spanien.