Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, og Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, vil gennemføre et topmøde i anden uge af februar, oplyser højtstående palæstinensiske kilder til nyhedsbureauerne. Topmødet vil være kulminationen på de seneste ugers forsøg på at standse de seneste fire års væbnede kampe og vende tilbage til fredsforhandlingerne. For palæstinenserne bør topmødet handle om, at de to ledere skal indgå en formel våbenhvile. De vil samtidig forsøge at få Israel til at løslade en stor del af de palæstinensiske fanger, og endelig bør topmødet føre til, at de to parter vender tilbage til den såkaldte køreplan for fred. Israelske embedsmænd siger, at de er åbne over for de palæstinensiske ønsker. Men ifølge Israel bør topmødet fokusere på at skabe sikkerhed. Vil »gøre alt« Også den israelske hær er villig til bøje sig. »Vi vil udvise en helt ny fleksibilitet med en reel intention om at give en chance til den nye palæstinensiske ledelse, der har erklæret sin målsætning om at bekæmpe terror ... I denne fase er der i hele forsvarsapparatet en villighed til at gøre alt - virkelig alt - for at få dette skud til at springe ud«, siger Amos Gilad, en højtstående rådgiver for den israelske forsvarsminister. »Vi vil udvise en kolossal fleksibilitet i alle spørgsmål, om det så er at give køb på sikkerheden for at mindske spændingerne i et forsøg på at forbedre chancerne«, siger han til israelsk radio. Mahmoud Abbas har allerede fået et uformelt tilsagn fra de militante palæstinensiske grupper om at standse angreb på israelske mål, og han har udstationeret flere tusinde politifolk i Gaza for at afværge angreb. Til gengæld har Israel standset sine offensive operationer i Gaza og dæmpet sine aktiviteter på Vestbredden. Appel til EU-lande Israels viceministepræsident, Shimon Peres, fra Arbejderpartiet, appellerede samtidig til EU-landene om at give et kontant bidrag til fredsprocessen. »Det ville være overordentlig klogt, hvis EU hjalp med at opbygge industrielle områder på Vestbredden og i Gaza«, sagde Peres til journalister ved det verdensøkonomiske forum i Davos, Schweiz. Hvis hver af de 25 lande ville støtte en af deres virksomheder med at etablere sig i de palæstinensiske områder, så ville det få regionen til at se helt anderledes ud og indgyde håb til palæstinenserne, der nu befinder sig på sultegrænsen. »Det er den økonomiske situation, der afgør, hvad befolkningen tænker og tror«, siger Peres. Israel har allerede talt med nogle af EU-landene om ideen, og Sverige vil blive det første land, der investerer i en af de syv industrielle zoner, oplyser han.