Flodbølgeramte lande får fastfrosset gæld

Flodbølgeramte lande vil få tilbud om fastfrysning af deres gæld, så de får et afdragsfrit pusterum til genopbygningen. Det er medlemmerne af den såkaldte Pariserklub af verdens stærkeste kreditornationer blevet enige om på et møde i Paris. »Suspendering træder i kraft øjeblikkeligt i en periode på op til et år«, sagde klubbens præsident, Jean-Pierre Jouyet på en pressekonference. Takker nej Indonesien, det mest forgældede af de ramte lande, samt Sri Lanka og Seychellerne har på forhånd sagt ja tak, mens Thailand og Indien vil takke nej. Dels fordi de har stærke økonomier, og dels fordi gældsudsættelse kan placere dem blandt de mindre kreditværdige. Pariserklubben fortsætter sit møde torsdag, men ventes ikke at efterkomme ønsker om total gældseftergivelse, som bl.a. flere hjælpeorganisationer har opfordret til. Danmark, som er blandt klubbens 19 permanente medlemmer, advarede imod at benytte gældslettelse som hjælp til de ramte lande. Fraråder lettelser »Det er et hævdvundet dansk synspunkt, at gældslettelse skal bruges over for de allerfattigste lande. Det er der absolut ikke tale om her. Vi vil fraråde det, men vi vil ikke modsætte os det, hvis der er bred enighed«, sagde Bertel Haarder (V) på et pressemøde i København. Og bred enighed var der. Blandt de ramte lande er kun Burma og Somalia - som slap med begrænsede skader - på listen over verdens 41 mest håbløst forgældede lande, såkaldt HIPC-lande. Fin hjælp Christian Friis Bach, lektor i International økonomi ved Landbohøjskolen i København, siger, at gældsmoratorium - men ikke gældseftergivelse - er fin hjælp efter flodbølgekatastrofen. »Tsunamien giver dem store økonomiske problemer, så de har brug for et moratorium, men de er langt mere bæredygtige i gældsmæssig forstand end HIPC-landene«. Der er dog tale om gældsbyrder, som står i bedre forhold til konkurrenceevne og BNP i de tsunami-ramte lande end i HIPC-landene. »Gældslettelse er svær at håndtere i multilaterale systemer, for pengene tages uundgåeligt fra andre. Hvis Thailands gæld afskrives, er der færre penge at låne for Tanzania. Det er langt bedre at eftergive gæld til de allerfattigste, som ikke kan betale tilbage. Det ville selvfølgelig være bedst at slette alle u-landes gæld for at give dem en frisk start, men der må prioriteres og ses på den samlede kapital til at løse fattiges lande problemer«. Tilbage i fældenDer bør vel også sættes ind, når det gælder international handel? »Ja. Gæld, handel og bistand hænger uløseligt sammen, men der bliver i alt for ringe grad handlet ud fra den sammenhæng. Der er i årevis gjort forsøg på at lette gælden for de allerfattigste lande, men de seneste års store fald i råvarepriserne har sendt dem tilbage i gældsfælden«. Indonesien og de andre ramte lande er ikke i samme gældsfælde, som lande, der f.eks. er ramt af de drastiske fald i kaffeprisen. »For flere af dem - især Indonesien - er tøj og tekstiler afgørende. I 40 år levede vi med det horrible kvotesystem. Det er afviklet, men høje toldsatser er sat i stedet. I Thailand gælder det ris. Og Sri Lankas mindre ris- og tekstilproduktion rammes jo også«, siger Friis Bach. Toldfri eksport EU-kommissionen har fremlagt forslag, der kan gøre bl.a. tekstileksport fra de ramte lande til EU toldfri. Men det kan blive svært at få reformpakken godkendt af unionens regeringer, fordi bl.a. Grækenland, Italien og Spanien insisterer på høje toldsatser for at beskytte egen produktion. Tsunamien kom, netop som de ramte lande var kommet ud af eftervirkningerne af den asiatiske krise i 1997-98, som ramte Thailand og Indonesien særligt hårdt. »Med en devaluering af den thailandske valuta på 60-70 procent fik mange jo deres udlandsgæld dramatisk forøget«, siger Christian Friis Bach. Indonesiens udenrigsminister Hasan Wirayuda sagde onsdag i Paris, at hans land søger »enhver form for model, som giver os pusterum til at handle«. Over halvdelen af det indonesiske statsbudget går til gældspleje.