Mødre begunstiges i tysk dom om gentest

En tysk domstol har fastslået, at det enkelte menneskes ret til sit eget genetiske informationsmateriale er ukrænkelig. Dommen bekræfter i princippet tidligere tyske retsafgørelser, der beskytter individet mod alt, hvad der kan smage af statslig overvågning. Men den svækker mænds retsstilling i fremtidige faderskabssager ved tyske domstole. Alle skal være enige Forbundsdomstolen har bestemt, at der ved faderskabssager ikke må fremlægges dna-fingeraftryk, hvis ikke alle berørte parter er enige om det. Såvel barn som moder skal have givet deres accept, før en mand kan bruge genprøver som bevismateriale. Dommen har også betydning for f.eks. forsikringsselskaber eller arbejdsgivere, der ønsker at se genetisk materiale fra klienter eller ansatte. Ude af proportioner Justitsminister Brigitte Zypries fremlægger i nærmeste fremtid en lov, der kriminaliserer anvendelsen af genmateriale uden de berørte personers tilladelse. Straffen for at udtage 'anonymt genmateriale' bliver op til et års fængsel. Der hersker en vis politisk enighed om at beskytte individet mod ulovlig dataindsamling. Men de fleste kritikere anser strafudmålingen for helt ude af proportioner. Mændene tabte Baggrunden for dommen er to sager, hvor mænd har anfægtet et faderskab og som bevismateriale fremlagt genetiske fingeraftryk, der entydigt viser, at de ikke er fædre til de to børn, selv om børnenes mødre har hævdet det. I begge tilfælde tabte mændene sagerne, fordi retten fandt det krænkende og retsstridigt, at de uden børnenes og deres mødres vidende havde sendt genetisk materiale (noget spyt og et hår) til undersøgelse og sammenligning med deres eget genmateriale. Kun hvis det forekommer 'objektivt' åbenbart, at en påstået barnefar ikke nødvendigvis er det, kan det komme på tale at rejse en faderskabssag, hvori der eventuelt kan indgå gentests, fastslår dommen. Det har ikke spillet nogen rolle, at der kan sættes spørgsmålstegn ved ægtheden af ulovligt udtagne prøver. Principielt kan materialet jo stamme fra andre personer end det barn og den far, sagen drejer sig om, da det er blevet til uden rettens medvirken. Domstolen har alene set på det principielle. Juridisk kritik Til gengæld har afgørelsen givet anledning til voldsom kritik fra juridisk side. Man har spurgt, hvorfor moderen er berettiget part i en sag, der angår genetisk materiale fra hendes barn. Justitsministeren svarer, at moderen har givet halvdelen af sit genetiske materiale videre til sit barn. Men hertil indvender kritikerne, at så burde bedsteforældre og oldeforældre også være parter i sagen. Man har indvendt, at moderen med Karlsruhe-dommen og den foreslåede lov i hånden vil have frit spil, hvis hun lyver og udlægger en anden end den rette som sit barns far. Det er en ulovlig handling, der har store økonomiske følger for manden, og som hindrer barnet i at vide, hvem dets far er. Moderen kan bl.a. have interesse i at skjule, at hun har været sammen med flere på undfangelsestidspunktet. Moderen begunstiges altså på såvel barnets som den mandlige modparts bekostning. Faren savner rettigheder Partiet De Grønne, der er koalitionspartner i regeringen, indvender, at mænd bør være ligeberettigede med kvinder. Dom og lovforslag anfægter mænds ret til at vide, om de er biologisk far til et barn. Samtidig kan et barn gøre retskrav gældende, hvis det vil vide, hvem der er dets far. Hvorfor kan en far ikke det? Forbundsdomstolens afgørelse er indanket for Forfatningsdomstolen. Den bestemte i 1983, at enhver tysk borger har selvbestemmelse over sine personlige informationsdata. Hverken fotos, båndoptagelser eller lægeligt materiale må udleveres uden den berørtes tilladelse.