Retsmedicinere får langsomt styr på ofrene i Phuket

Den seneste lille uge har retsmedicinere, tandlæger og politifolk fra Skandinavien og mange andre lande haft travlt med at registrere de mange døde efter flodbølgen på den thailandske ferieø Phuket. Det er en langsommelig affære, der ikke er blevet nemmere af de vanskelige forhold, teknikerne har arbejdet under. »Vi har stået under åben himmel og uden meget vand. Det har været meget varmt, og for nogle var lugten nok streng«, siger retsmediciner Peter Thiis Knudsen, der sammen med 13 andre danske teknikere er udsendt til at bistå med det store arbejde, der forestår, før de omkomne kan identificeres og udleveres til pårørende. »Men vi har fået det til at fungere«, siger han, ikke uden stolthed. I går startede en ny etape. Fra at have foregået forskellige steder i området er arbejdet med at identificere næsten 5.000 døde nu samlet ved Yan Yao-templet I Kaho Lak nord for Phuket. 30 internationale hold skal arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Hvor længe? Til de er færdige. Ingen ved hvornår. Inde på templets område er der et forvirret mylder af alverdens politifolk og retsmedicinere, mange i beskyttelsesdragter, hårnet og handsker, de fleste med masker for næse og mund. En flok buddhistiske munke i orange klæder går uforstyrret rundt. En eller anden råber uafbrudt i en højttaler, men ingen hører vist efter. »Det er noget med ændrede procedurer«, forklarer en ung frivillig, der udleverer gummistøvler. »Men de ændrer sig hele tiden, så det skal du ikke tage dig af«. To danske hold Et teknikerhold består af en retsmediciner, en tandlæge og to politifolk. Danmark har sendt to hold plus lidt ekstra. Svenskere, nordmænd og finner har også bidraget. I alt arbejder de 50 skandinaver tæt sammen. Det danske hold er en del af det såkaldte id-beredskab, som er oprettet med henblik på at assistere ved katastrofer, forklarer holdets leder, kriminalassistent Alf Topp fra København. Arbejdet foregår efter Interpol-regler, som sikrer, at det foregår ens i alle lande, og at procedurerne er de samme, siger han. Det betyder, at holdene arbejder med ét lig ad gangen. Da det er umuligt at fastslå den omkomnes nationalitet, får teknikerne udleveret lig i vilkårlig rækkefølge. I det lighus, hvor danskerne skal arbejde, er andre hold allerede i gang. De tager først dna-prøver fra hår, ribben og lår. Senere registreres særlige kendetegn som tatoveringer eller ar. Tandlægen undersøger tænderne, og endelig udfærdiges en post mortem-rapport. Når kriminalteknikernes arbejde er slut, skal den afdødes dna-profil bestemmes i et laboratorium. Det hele indtastes i en database. I Danmark har politiet kontakt med familierne til de danske omkomne, og fra dem indtastes de samme oplysninger. Derefter sammenlignes alle oplysningerne. Hvis det giver resultater, tages sagen frem igen, og så skal holdet enes om, at det drejer sig om én bestemt person, for hver persons dna-profil er helt unik. »Først da har man en id og kan udlevere liget«, siger Alf Topp. For langsomt Det danske hold venter på besked om, hvor de skal være, og hvornår de kan komme i gang. De seneste dage har skandinaverne registreret 72 omkomne. Men i dag er der stilstand i tingene. Det går alt for langsomt.. Skandinaverne er frustrerede. »Jeg synes nu, vi skal køre en hård skandinavisk linje«, siger en opgivende nordmand, da procedurerne endnu en gang ændres. Den australske chef for det ene lighus går rundt og bjæffer ordrer med et surt udtryk i ansigtet. Ikke at det gør tingene mere effektive. Kriminalassistent Leif Schiønemann bevarer roen. Han mener, forsinkelserne beror på begyndervanskeligheder med at få så mange hold til at fungere på en gang på et nyt sted. »I morgen bliver det sikkert bedre«, håber han.