Et barn er født i Betlehem, men ingen glæder sig i Jerusalem

Julen kom sent til Betlehem i år. På grund af den 40 dage lange sørgeperiode efter Yassir Arafats død, kunne juleriet i år først begynde 22. december. Men selv da blev det ikke til meget. Et par oppustelige julemænd pryder fortovet foran diverse souvenirforretninger, som på trods af deres lovende navne som 'Paradis' og 'Mælkegrotten' står gabende tomme. På krybbepladsen er et par kommunalarbejdere ved at hænge lysguirlander op i de formklippede træer, der blev plantet her i forbindelse med Betlehem 2000-festlighederne, men som siden knapt har set nogen fest. Færre kristne Det er snart længe siden, at Betlehem har været en kristen by. Langsomt, men støt har den kristne befolkning forladt Betlehem siden midten af det nittende århundrede. Alene under de sidste fire års intifada har en tiendedel af de tilbageblevne kristne forladt Betlehem. Samtidig har den naturlige vandring fra land til by og flygtningestrømmen fra de områder, der blev Israel i 1948, tilført Betlehem tusindvis af muslimer. I dag er over to tredjedele af de godt 60.000 indbyggere muslimer, og hvert år synes højtalerne at lyde stærkere og stærkere fra Omar-moskéen, der ligger vest for Krybbepladsen lige modsat Fødselskirken. Alligevel slog Fredscentret, som ligger på pladsens nordlige side, i onsdags dørene op for det årlige julemarked. Det er fjerde år, centerets leder Michel Nasser arrangerer julemarked. Det skulle egentlig have været afholdt første søndag i advent, men blev udskudt på grund af sørgetiden. »Dette er det eneste sted i Betlehem, hvor der holdes julemarked«, fortæller Michel Nasser, som har inviteret samtlige lande, der har diplomatiske repræsentanter i det palæstinensiske selvstyre, til at åbne boder. Gaver fra hele verden Det giver Betlehems kristne mulighed for at købe julegaver fra så forskellige lande som bl.a. Korea, Rusland, Sydafrika og Danmark til fordel for byens fattige børn. »Vi håber altid, at det bliver en glædelig jul, selv om den politiske situation og muren ikke gør det let at være optimistisk. Men julen er en glædens fest - ikke mindst her i Betlehem, hvor Jesus Kristus blev født«, fastslår han. Skolekorene, der ét efter ét træder op på Fredscentrets scenen og synger julesange, forsøger af deres lungers fulde kraft at overdøve Omar-moskéens præst, der netop kalder til bøn over højtalerne. »Hvorfra?«, spørger turistpolitibetjenten, som står ved indgangen til Fødselskirken. Han holder statistik, forklarer han, og fremviser med glæde, at der i dag allerede er gået næsten 100 turister ind i kirken. Endnu en busfuld af nigerianske pilgrimme nærmer sig. Det er langt flere end sidste år på samme tid, men intet at sammenligne med den masseturisme, der nåede komme efter afslutningen af den første intifada og fredsprocessens begyndelse i 1994, inden den seneste intifadas udbrud i 2000. »85 procent af byens indtægter kommer fra turisme, og den er nede på nul«, fastslår Michel Nasser, mens byens hoteller rapporterer om 35 procents belægning til og med 22. december og forventninger om fuldt hus over juledagene. Konen vil ikke rejse »Vi håber, det bliver bedre nu«, siger George Sa'adeh, der er skoleleder for en kristen skole. Han ser elever forsvinde, men føler sig ikke direkte truet af byens økonomiske nedgang. Han ville eventuelt overveje at forlade Betlehem, som så mange af hans nære og fjerne slægtninge har gjort det i tidens løb, siger han, men hans kone, Nadjwa, vil ikke høre tale om at rejse. »Jeg er hører til her«, siger hun. »Dette er Jesus Kristus' fødested. Jeg er født her, og jeg forlader aldrig Betlehem«. I krybben under kirken, hvor Jesu fødested er markeret med en sølvstjerne på gulvet, beder et par polske nonner i stilhed. Og i Santa Catharina-kirken, der ligger klinet op af Fødselskirken og deler adgang til krybben, er der ved at blive opstillet stilladser til tv-transmission af midnatsmessen. Santa Catharina-kirken er romersk-katolsk og markerer derfor julen ved midnat 24. december. Fødselskirken er delvis græsk-ortodoks og delvis etiopisk-ortodoks, så her fejres julen henholdsvis 6. januar og 18. januar. Visuel forurening En godt ti kilometer lang og otte-ti meter høj betonmur på overgangen mellem Jerusalem og Betlehem udgør en del af den kontroversielle sikkerhedsbarriere mellem Israel og Vestbredden. Lige så snart, man er kommet igennem det israelske Checkpoint 300, der ligger på hovedvejen mellem Jerusalem og Betlehem, toner muren frem på tværs af landskabet. Betlehems borgmester, Hanna Nasser, kalder muren for »visuel forurening af den historiske by« og forsikrer, »at byggeriet fortsætter, muren bliver længere hver dag«. I alt er der ifølge en netop udgivet FN-rapport om Betlehem planlagt 63 km dels mur, dels sikkerhedsbarriere. Når den er bygget færdig, vil den helt afskære Betlehem fra Jerusalem. Borgmester Hanna Nasser fastslår, at »Betlehem er den by, hvor Fredens Fyrste er født, men som ikke har fred på grund af de israelske vejspærringer og sikkerhedsbarrierebyggeri«. Han forklarer, at det palæstinensiske selvstyre - på grund af Yassir Arafats død i år - ikke har givet Betlehem økonomisk støtte til at holde jul, men at julen alligevel vil blive holdt, som den skal holdes: »Vi er kristne, og vi holder jul. Patriarken vil komme fra Jerusalem, som han plejer - også selv om israelerne har oprettet vejspærringer - for de åbner dem for ham, og vi vil modtage ham med processioner. Og vi her i Betlehem ønsker alle kristne i verden en glædelig jul«.